Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Danmarks Oldtid. Af Einer Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E i n er Andersen
finder kan være sikker på en belønning i
klingende mønt. Man har imidlertid fra
Na-tionalmusæets side ved flere lejligheder stærkt
understreget, at ethvert fund er af mere eller
mindre værdi, o’g at finderen er sikker på
belønning, hvis de fundne genstande enten
har fået lov til at blive liggende på findestedet
eller er blevet gravet op med så nøjagtige
angivelser af omgivelser, stilling, stedets
bevoksning o. s. v., at fundet får værdi for
arkæologerne. Således blev der i dette forår, da
brændselssituationen bevirkede en stærk
forøgelse af tørvegravningen, gennem radioen
rettet en veltalende opfordring til dem, der
skulde arbejde i vore moser, som så ofte har
skænket arkæologien værdifulde fund, om at
være agtpågivende under arbejdet, og man
stillede belønninger i udsigt for den, der
behandlede det fundne omhyggeligt efter givne
anvisninger.
For en stor del af befolkningen er det
naturligvis navnlig selve den mystikomspundne
fremdragning af det gamle våben eller
værktøj fra jordens gem, der er det æggende, i
mindre grad de kulturhistoriske muligheder,
der kan skjule sig i selve fundet, men alligevel
har det voksende kendskab til arkæologien og
dens metoder overalt i landet, ikke mindst
blandt folkeskolens lærere ude i landsbyerne,
skabt et stort antal amatørarkæologer, der
for manges vedkommende har erhvervet sig
en færdighed i iagttagelse og vurdering af
lokaliteter og oldsager, som i meget høj grad
er kommet videnskaben til nytte. Så at sige
alle danske provinsbyer har nu et musæum,
hvor oldsager indgår som et vigtigt led, og
hvortil der er knyttet dygtige fagmænd, der
hurtigt kan kaldes til de steder, hvor der er
fundet oldsager. Dette har været
medvirkende til at skabe forståelse for vigtigheden
af så hurtigt som muligt at få det fundne
under behandling af kyndige hænder, og har
stærkt bidraget til, at de senere års store og
meget vigtige fund (Egtvedpigen,
Skrydstrupkvinden, Hjortspringbåden o. a.) ikke er
kommet til at lide under og forringes ved tidligere
tiders planløse behandling fra finderes side,
hvorved videnskabsmændenes arbejde blev
gjort uendelig meget vanskeligere for ikke at
sige helt resultatløst. Når det velpræparerede
fund efter en teknisk behandling, der må
aftvinge selv den videnskabeligt mest ukyndige
uforbeholden beundring, står i musæets sal
og giver sit bidrag til forståelse af vor oldtids
kultur, forstår enhver, at der her er skabt
noget værdifuldt, og at dette kun er nået ved
gennemført omhu i behandlingen af fundet
fra det øjeblik, då den tilfældige finder stødte
paa det, til den stund, da det, behandlet i
alle enkeltheder, opstilles, beskrives i aviserne,
omtales i radioen og er tilgængeligt for alle.
Også Nationalmusæet i sin nye skikkelse
har en meget stor del af æren for den
popularitet, arkæologien har vundet i de senere år.
Det gamle musæums skumle stuer virkede
ikke altfor indbydende på den besøgende, og
selve opstillingen var på grund af mangel på
plads, lys og luft i sig selv lidet oplysende.
Enkelte fundgrupper som f. eks. kisterne fra
Borum Eshøj kunde gøre et ret stærkt
indtryk, men den ikke arkæologisk uddannede
besøgende havde svært ved at få dem passet
ind i et kulturbillede. De kom til at virke
tilfældigt og løsrevet, fordi den naturlige
udvikling af oldtidsperioderne kun afsløredes for den
studerende, men var meget vanskelig at få
fat i for lægmanden. Nu føres den besøgende
gennem lyse rum, hvor genstandene er
anbragt på en overordentlig overskuelig måde,
metodisk frem gennem tidsaldrene. Klart
affattede anvisninger sætter ham i stand til
skridt for skridt at opleve de skiftende
kulturbilleder, der ikke længere virker
usammenhængende og uvirkeligt isolerede, men som
ligger så tæt op af det liv, der engang er levet
under de skiftende vilkår, at fantasien får
det skub, der bringer den til at forme
anskuelige billeder af udviklingen.
Arkæologien er gennem alle disse forhold og
gennem et bevidst arbejde fra
videnskabsmændenes side kommet til at tale folkets
sprog. Den er ikke udelukkende en fornem
videnskab, forbeholdt nogle få indviede, men
har med sine resultater bud til alle.
Det er naturligt for den, der ad en eller
anden vej har fået interesse for en
videnskabs-gren, at søge oplysning i dens litteratur, og
da navnlig i de grundlæggende værker, der
altid kommer frem med visse mellemrum og
så at sige gør status op ved at redegøre for
videnskabens hidtidige resultater og ved at
vise de veje, der fører videre frem. Sådanne
standardværker findes indenfor enhver
vi-denskabsgren, omfangsrigere jo ældre
videnskaben er. Den nordiske arkæologi er ikke
nogen gammel videnskab, kun godt og vel 100
år gammel, men den kan allerede prale med
flere sådanne værker, der hver for sig både
fastslår resultater og oplyser om det samlede
grundlag for studiets videreførelse. De rum-
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
