Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Danmarks Oldtid. Af Einer Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks Oldtid
Jysk stendyngegrav i høj, aabnet. Set fra nord.
Skeletsporene angiver den dödes stilling. Ved bæltestedet ses Jlintdolken.
mer resultaterne af mange forskeres grundige
arbejde og udfaldet af mange videnskabelige
kampe, ofte af yderst forbitret karakter, og
de er hver for sig stærkt præget af den
tidsalder, hvori de er blevet til, af de
standpunkter, videnskaben til da er nået frem til, og af
den personlighed, der har skabt dem. I Carl
S. Petersen: Bidrag til nordisk Arkæologis
Litterærhistorie 1776—1865 (udkom 1938)
findes en udførlig gennemgang af arkæologiens
litterære udviklingshistorie. Her skal blot
nævnes de vigtigste milepæle. Chr.
Jürgen-sen Thomsen: Ledetraad til nordisk
Oldkyndighed (1836) er det grundlæggende
arbejde, der med sin tredeling: stenalder,
bronce-alder og jernalder har været bestemmende
for hele den evropæiske arkæologis udvikling.
Musæumsmanden Thomsens geniale
synspunkter underbyggedes videnskabeligt af J.
J. A. Worsaae i værker som Danmarks
Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøje (1843) og
Nordens Forhistorie (i88r). Endelig gav
Sophus Muller i Vor Oldtid (1897) en for sin
tid glimrende populærvidenskabelig
fremstilling af de store resultater indenfor nordisk
arkæologi.
De seneste årtier har været ualmindelig rige
på arkæologiske fund. Stoffet, der tjener til
at belyse de forskellige perioder indenfor
kulturudviklingen i Norden, er ikke blot
vokset, men har på afgørende punkter udvidet
den arkæologiske horisont og ændret tidligere
synspunkter. Blikket når længere tilbage end
til »køkkenmøddingerne», der tidligere ansås
for de ældste spor af mennesker i Danmark.
Gennem undersøgelserne i moserne ved
Mullerup, Sværdborg og andre steder er der skabt
vished for en »benalder», der ligger forud for
den egentlige stenalder. Det er imidlertid ikke
blot betragtningen af de ældste perioder af
forhistorien, der er ændret og udvidet. Nyfund
har skabt betingelser for større sikkerhed i
periodeinddeling og i tidsbestemmelser for
tidsrum, der grænser tæt op til den historiske
tid, men de har også samtidig skabt nye
spørgsmål, der har givet videnskaben friske
problemer at arbejde med. Arkæologiens
hjælpevidenskaber: antropologi, geologi,
zoologi og botanik har frembragt finere værktøj
til behandling af det indvundne materiale. Et
ganske nyt hjælpemiddel ved tidsbestemmelse
er »pollenanalysen», der oprindelig stammer
fra den svenske mosegeolog Lennart von
Post, hvis geniale metode til undersøgelse af
jordlagenes mikroskopiske blomsterstøvkorn
er blevet en af arkæologiens pålideligste
hjælpere.
Alle disse betydningsfulde nyopdagelser
måtte bevirke, at Sophus Müllers værk, trods
alle dets udmærkede egenskaber, ikke længere
var i stand til at give den interesserede lægmand
en oversigtsmæssig indsigt i arkæologiens
nuværende metoder og nye resultater. Tiden
var moden til fremkomsten af en ny, stor
populærvidenskabelig fremstilling af hele det
arkæologiske stof. En kæmpemæssig opgave
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
