Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Fru Heiberg. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Mogensen
Madam Pätges? Den unge Johanne Luise
rynker fortænkt sin smukke Pande
overfor disse triste Udsigter. »Broderen» svarer
i sin køligste Tone, men alligevel med
Forstaaelse paa det prekære Spørgsmaal: »Jeg
vil med al Oprigtighed tilstaae, at jeg for
min Part vel ikke har nogen særdeles
Interesse for Din Familie, men jeg har det dog
for saa vidt, som det er Din Familie.»
— Derfor maa og vil han omgaas den —- og
holdt iøvrigt ogsaa sit Løfte.
Dette lille Intermezzo i
Bordskuffebrevvekslingen er ikke ovenud vigtigt til
Belysning af nogen af Parterne. Men i en
Afkrog af sin Sjæl har Etatsraadinden sikkert
lidt en Smule under sin blakkede
Oprindelse, og den organiserede Selvhævdelse og den
bevidst sublimerende Forklædning af sin
egen Personlighed og sit Kald, der er saa
typisk for Fru Heiberg, har nok sin Rod i
Forestillingen om hendes Families sociale
Underlødighed. Ogsaa Heiberg saa gerne
sin Kone paa en utilnærmelig Piedestal.
Den Tone, der skulde præge Brevene fra
Ægteskabskrisens Tid omtrent 25 Aar
senere, genfindes allerede i Kærestebrevene.
Den Kølighed, som var et væsentligt Træk
af Heibergs Natur, har ved en vis Lejlighed
krænket hans tilkommende dygtigt. Hun
skriver, at hun ret kan ærgre sig over ham,
naar han er saa kold og fornem og støder
hende tilbage ved sin Kulde. Han har haft
sin fornemme Dag. Halvt i Spøg, halvt i
Alvor tilføjer hun, at hun skal vide at
hævne sig, »hvis noget kan bide paa en
saadan stiv Hofmand». Dette lille Brev
rummer Essensen af Fru Heibergs utallige
bitre, klynkende, leende, ironiske Klager i
de to vigtige Brevsamlinger fra 1854 og
1855. Heibergs fornemme Dage blev flere
og flere, som Aarene gik i dette Ægteskab
mellem Ilden og Kulden.
Den ydre Anledning til Brevene fra de
to Aar gav Fru Heibergs Rejse til
Marienbad og Franzensbad i Bøhmen, hvor hun
søgte Helbredelse baade for nervøse Lidelser
og for en Underlivssygdom, en Kirtelsvulst
i Æggestokken. Heiberg maatte blive
hjemme i København. Hans Chefstilling
for Det Kongelige Teater krævde fuldt og
helt hans Person de to Somre igennem ved
Tilrettelæggelsen af Sæsonplanerne. Fru
Heiberg blev derfor ledsaget af sin Broder,
Skuespilleren Anton Pätges. Men et Par
Gange om Ugen skrev hun hjem til sin
Månd, han lidt sjældnere til hende. Hendes
Længsel og Ensomhedsfølelse i det
Fremmede vakte Savn og Sorger til Live i hende,
som maaske ikke kom op til Overfladen
under det daglige Samliv. I Brevsamtalens
Form var det lettere for hende at finde
Udtryk for dem end over det aftenlige Tebord
i Søkvæsthuset, deres Bolig i København.
Pennen fik paa Gled, hvad Munden fortav.
Lørdag den 17 Juni 1854 rejste Fru
Heiberg paa sin første Baderejse over Berlin
og Breslau foreløbig til Wien, hvor hun
ferierede et Stykke Tid. Allerede den 23
Juni væder hun Brevpapiret med de første
Taarer. Hun forstaar ikke sig selv. Hun
længes. Hun har saa ofte hørt, at hun er
kold, men hvoraf kommer det da, at hun
bestandig føler Trang til at elskes. »Især af
Dig, min Ludvig; troer jeg det ikke er
Tilfældet, som jeg ofte troer, synes mig, at
mit hele Liv er forspildt. Men Du holder
jo af mig, idetmindste af og til, ikke sändt?»
Kursiveringen er af mig.
En Ugestid senere dukker denne
Korrespondances Yndlingsord: eensom, eensom,
eensom gentagne Gange paa faa Linier op
i hendes Breve. Hun trutter sødt Mund
over, at Heiberg plukker hendes Blomster
i hendes Have til »Tøsene» og indsmigrer
sig hos Damerne med dem. Hun vidste,
hvor letfængeligt hans Hjerte var, hvordan
han kunde blusse op og gøre galant Kur.
Hun driller ham ofte med »Tøsene», som de
i deres indbyrdes Jargon havde døbt hans
Flammer. Hun surmuler over, at nu da hun
er borte gaar han villigt tidligt i Seng.
Mens hun var hjemme, kunde hun ikke faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
