Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Vinter. Av Inger Bentzon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinter
lerne strejfer den; fyrregrenene har fanget
en snetot yderst i alle spidser; en gammel
fuglerede er redt op med blød svulmende
dyne.
I skoven staar alle vestvendte stammer
dækkede af is, de østlige graagrønne og
nøgne. Mosset lyser grønt inde under de
skærmende graner, tyttebærrisene stikker
op gennem sneen midt i smaa aandehuller,
de selv har smeltet; der staar spor efter
hare og maar, og smaa perlerækker, hvor
musene er pilede fra stød til stød. Fasanen
har slæbt halen efter sig, skaden har givet
smaa vip med sin, solsorterne har arbejdet
sig ind under rødder og moskanter,
spætten været paa færde i en myretue og
hentet en hel lille rødbrun kegle af kogler
til sin ædeplads og strøet dem udover
snelaget, lige til at tage hjem som ildtændere.
Men skoven er som uddød; det kog fra
stranden, der ellers fylder den som
konkyliesus, er kvalt under isen. Saa langt ud
øjet rækker, ligger nyisen mellem skruninger.
Kullen synes at rejse sig over et
Maane-landskab, selv drueblaa med hvide strimer
ned gennem kløfterne. Langt, langt ude
staar torskepilkerne; i kikkerten kan man se
deres regelmæssige armsving, der er dage,
hvor de ikke henter sig andet end stivnede
lemmer, andre, hvor de knap kan slæbe
fangsten hjem. Pilkning er en kunst, der
bunder i instinkt og haandelag, ofte
udføres den bedst af en månd, der ikke er af
faget, men som fra drengeaarene har
drevet den con amore. Nu skal der tilladelse
til for at faa lov at øve den — som snart
til alt andet! —
Hvor ofte undres man ikke over, at den
samme egn, den samme lille sti kan blive
ved at byde een nye glæder og oplevelser!
Forskellene i aarstid, i belysninger,
stemninger giver et evigt sceneskifte. Min fod
har de tusinde gange ramt disse runde
stene mellem mos og knortede fyrrerødder,
levninger af en ældgammel strandkant,
stene, der er rullede glattç i bølgeskvalpet
for millioner af aar siden. Man har fulgt
træernes vækst, udhugsten, plantningen.
Plukket blomster paa de lange liane-agtige
kaprifolieranker, pillet tytte- og
revlinge-bær mellem det graa mos. Hernede bag et
par gamle stammer optræder nogle somre
den konvalduftende pyrola; her har høgen
haft rede og spætten sit bo. Her saa man
en gang æventyrfuglen, den straalende
silkehale; herfra lyder dompappernes
vemodige tytten. Ved paasketid bygger lejets
drenge deres hytter, hvor de sidder og
fortærer deres rødmalede æg, en skik, der
fortaber sig i længst forsvundne tider, og
hvis oprindelse og første betydning ingen
kender. Her vanker de elskende paa lune
sommeraftner, og de gamle, naar stormen
gør andre veje ufarbare — og stien er
dog ikke længere, end at den kan
gennemvandres paa smaa fem minutter! —
Længst ude mod strandkanten staar de
forblæste birke med et
uigennemtrængeligt tag af visne kviste mod vest som
dække for de blidt svungne grene i
øst-kanten; en enkelt abild har saaet sig i
birkepurret og har hver maj ualmindelig
store og rosenrøde blomster; eet sted
gemmer krattet en sjælden grøn orchidee —
Og saa staar havet der udenfor
fyrrenes søjlerækker, næsten som skraanede
det opad mod den svenske kyst, hvis man
kommer ved morgentider og har solen bag
sig. Smaa baade med tjærebrune sejl plejer
at glide hen over dets flade, der idag ligger
ligsvøbt under isen. Der er intet levende at
se, ingen ænder eller ederfugle, end ikke
maagerne har kunnet holde ud at være
her. Ingen lyd, ingen duft —
Jeg gaar ned til bækken, der dog ellers
plejer at spille sagte under isdækket, en
svag alfeagtig tone, der giver Lapperne tro
paa de underjordiske. Men i dag er der
ingen lyd at spore, skønt jeg følger dens
løb helt op til skovkanten. Er den frosset
i bund under de tunge valke, der har
jodfarve af iblandet tang? Hvor drikker
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
