Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Vinter. Av Inger Bentzon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inger Bentzon
dyrene? Der maa dog et eller andet sted
være væld. Man begynder at forstaa, at
varmt vand, sat ud i en skaal, trækker
langt flere fugle til end føde. De kan sidde
i en flagrende krans om fadet og bælge
sig med drikke, mens de plirrer livsaligt
med halvlukkede øjne og puster sig op som
smaa runde dunpuder.
Solen blinker i ruderne i Höganäs. Man
har set det saa mange gange, men det
virker saa helt anderledes end ellers. Før
vidste man, at man paa mindre end en
time kunde være derovre, høre sproget om
sig, føie sig midt i det hyggelige æventyr,
man har kendt fra barnsben. Nu giver det
stængede, det forbudte der en ny kolorit.
Ikke at det i mindste maade har antaget
karakter af udlandet — snarere, somom et
kært hjem for en tid var stænget paa grund
af bortrejse eller sygdom. Et savn, der
ikke er uden en vis sødhed, for denne
adskillelse kan jo ikke vare! Der er intet
virkeligt svælg os imellem, og Sverige
findes jo altid i mindets billedbog, som vi
ældre har saa megen glæde af at blade i:
De solvarme dage mellem rødmalede længer,
— ture i kratskoven blandt klippeblokke
og gærder, — bjældekoens klokke med den
dumpe klang, — harmonikaens toner
lørdag aftner —•
Jeg staar og bliver kold af at stirre
derover. Kullen er saa blaa som
nogensinde — det var fru Heiberg, der kaldte
længsler blaa, — en ubevidst
idéassociation, fremkaldt ved den fjerne dis i
graa-blaat farvespil? —
Østenvinden kommer og skærer gennem
tøjet, hunden kaster sig ned og bider i
sine forfrosne trædepuder, vi maa op i læ,
op at finde vældet, det sted, hvor alt
flyvende og krybende, der ikke ligger i
dvale, søger hen.
Tilbage gennem skoven, op over moserne,
langs de lodne grøftekamme — og her, i
en gennemskæring, hvor vandet siver ud i
hovedgrøften fra røde drænrør, kommer
det lune væld og holder en lille dam aaben
under de gamle ellerødder. Her hersker
nok paradisisk fred! I hvert fald staar
Mikkels rævepoter støbte i sne og mudder
lige ved siden af harens, fuglenes smaa
fødder har trippet et mønster langs randen,
en gren er slidt ren for rim, da de brugte
den at sidde paa, mens de drak; musene
har deres eget lille vandingssted inde
under rødderne; her har ogsaa mosegrisen
været, der er en tiltraadt platform der,
hvor den har siddet og pudset draaberne
af sin fine pels. Det smutter i slaaenkrattet
af finke og spurv; mejserne griber i deres
enstrengede lyre: plink! plink! ■— her er
sidskener, solsort og brunelle —. Men hvor
er grøniriskerne i aar? Ikke een har jeg
set, og frøet, jeg har gravet ud af hundreder
af rugosahyben i efteraaret og lagt ud til
dem, er stadig urørt.
Solen staar lavt, og dens røde straaler
giver et blændværk af lunhed.
Fyrrestammerne gløder i skovkanten, sneskraaningerne
staar rosa i lyset og dybt purpur i
skyggen. Verden er saa skøn —• var blot dens
indvaanere en smule mere
fredsommelige!
Nu tændes den første stjerne — og det
er kun faa minutter siden, at bogfinken
sad herude og fortsatte sit maaltid — mon
den har ædt ogsaa al den tid, jeg var
borte? Og mon den exploderer i nat? —
Der kommer en flok børn ned over
markstien med deres mere eller mindre
hjemmelavede kælk; raabende og syngende
render de i smaa tilløb hjemad mod varme
og navnlig mad! De har været oppe i
præstebakkerne og hentet sig røde kinder
og en frygtelig appetit. Man tør haabe, at
selv den mor, der har haft mest hovedbrud
med at stille deres aftensmad paa bordet,
maa føie sig glad, naar hun ser dem hugge
ind paa den! De fleste steder staar den
sikkert paa torsk, de stivfrosne fisk kan
købes billigt; maaske er der ogsaa udvej for
at servere et fad grød forud, hvis der ikke
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
