Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Vinter. Av Inger Bentzon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinter
har staaet grød paa morgenbordet, raad
til to gange daglig er der ikke!
Grynrationeringen var næsten det værste stød
for de smaa hjem! Hvad er der snart igen
af fattigmands gode kost? Kartofler? Oppe
i fantasipriser, og — hvad værre er —
uholdbare i aar.
Røgen pulser op fra skorstenene, blaalig,
isprængt lette gnister, hvor det er
tørvesmuld, der lægges paa komfuret for at give
maden det sidste opkog. Brogede katte
lusker ad gaardene til, der vanker ingen
mad i hjemmet for dem, de maa ud paa
jagtmarken hver dag — farlige for vildtet,
men gode i Jagten mod rotter og andet utøj.
Hvor der nys stod een stjerne, staar nu
utallige. Karlsvognen slaar sprælsk med
baghjulene, hele stjernehæren glimter i den
stærke kulde, det er tid at komme ud og
lukke for dyr og skure. Sneen skriger under
træskobundene, kulden bider helt op i
næseborene. Men der dufter sødt af høet
fra burene, hvor kaninerne sidder trygt i
deres tykke pels. Hønsene har sat sig paa
hj al og smaakurrer en smule derinde, en
underlig syngende lyd, som de fleste slet
ikke lægger mærke til, men som man kan
høre, hvis man kommer derned selv midt
om natten. En mus smutter over sneen og
forsvinder ind under kaninburet, de boer i
kolde tider i strøelsen lige under poterne paa
den store fætter, aabenbart i god
forstaaelse; fire—fem kan trille ud derfra, naar
man muger paa en lun dag.
Det er saa koldt, at skoven klager sig
sagte; det knager i bark og stammer,
sukker under løvet; brækker man et par kviste
af for at traktere dyrene dermed, springer
de i brudet som glas.
Der er trukket for alle ruder, gaardene
ligger som døde hen over markerne, men
langt borte glammer en lille hund.
Danmark har dækket sig bag
mørklægningens anonymitet.
Men paa den anden side det islagte
sund ligger Sverige med lysene skinnende
herover i lange baand langs strande og
gader; og vort fyr drejer langsomt, og dets
straaler melder: — Vi er her endnu! Husk
os, Bror!
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
