Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyri k
Aj Kjeld Elfelt
ET lyriske Aar gav et usædvanligt
og rigt Overskud. Jeg mindes ikke at have
set saa månge Fold kørt i Hus siden
Efterkrigstiden 1917—20, der er berømt — og
herostratisk berygtet ■— i den danske Poesis
langvarige Historie. Hvad er Forklaringen?
Sagt i faa og sagtmodige Ord: Ogsaa Digterne
sang sig befriet gennem Tidens nationale
Sorger og Bekymringer. Men selv om den
Lyrik, der udkom i Danmark i det strenge
Vinteraar 1940, ikke er aktuel i Forhold til
Døgnet, har det ogsaa sin psykologiske Værdi,
at Fortiden mindes, og Sproget taler i mange
ivrige og hjemlige Vers-Tunger. Og det skete . .
Valdemar Rørdam fortsatte sin ypperlige
Skildring af »et Barns Verden» med et
nyt-— og tredie — Bind Erindringer paa Vers:
Holeby. Tom Kristensen samlede endnu et
Bundt af sin levende og portrætterende
Avislyrik i Bogform (»Digte i Døgnet»).
Knud Andersen hentede som sædvanlig
sit Raamateriale fra det sortladne Hav, der
ifølge Johannes Ewald er »Danskens Vej
til Ros og Magt». K. L. Kristensen erobrede
yderligere en trøsterig, historisk Provins
af sit Hjemstavnsland, Fyn, og Otto
Gelsted skrev fire meget smukke Natur- og
Tankedigte, De danske Strande, der bestandig
vil være det bedste og rigeste Beløb paa
Kreditsiden i hans indviklede poetiske
Regnskab.
De Digtere, der stadig trods Alderen og
de næsten fyrretyve Aar, er Ungdommens
Stemme i dansk Lyrik: Hakon Holm (»Min»),
Paul la Cour (»De hundrede Somre»),
Poul P. M. Pedersen (»Dialog i Dæmring»)
og Nis Petersen (»Stykgods») arbejdede
uforstyrret videre paa deres personlige
Udvikling, omend med større eller mindre
Lykke. Heller ikke Kvinderne mistede
Talegaverne trods Vaabenlarmen. De har aaben-
bart Kanariefuglens gode, ubekymrede
Natur. Lad os begynde med dem for at være
galant mod Hunkønnet.
i.
Bodil Bech er en Slags evigt snurrende
og susende Haartørringsapparat. Manken
flyver vildt, og Lufttrykket er bestandig
en halv Orkan. Hvis man bliver træt af
saa energisk og stormende et Temperament,
kan man naturligvis lukke for den lyriske
Radiokasse og trække Vejret i Stilhed, aa,
en velsignet Stilhed for Øret! Men — hvad
hjælper det? Selv om man skænkede Bodil
Bech Nobelprisen, vilde hun ikke være i
Stand til at holde Mund blot i fem Sekunder.
Hendes Stemme gaar gennem Staal, Mure og
Vægge. Hun er ganske uden for Nummer
som de bedste Artister paa et Cirkusprogram.
Altsaa: Kan man sige noget nøjagtigt og
bindende om Bodil Bech og hendes
Flyvende-Hestemanker? Umuligt. Hun hører til de
problematiske Naturer, der ikke véd, hvor
Jorden ender og Himlen begynder. Hun
digter om vilde Vinde, det skummende
Hav og en Kærlighed, hvis Forbillede er den
drillende Efteraarsstorm. Og hun spaar og
tryller.
Hendes Vers er undertiden dunkle som en
Ligning med fem Ubekendte, hvor x er y og y
alligevel ikke x:
En Dag gaar under,
og Mørket sniger
sig rundt om Gavle
og svøber alt —
blødt famler Hænder mod Hænder
—-nil dunkle Lyster
formæles med Mulmet —
Guldgnister drypper mod Fløjl.
Men hun er god og dulmende at lytte til,
naar hun digter om Pigefødder, der danser
Bodil Bech: Flyvende Hestemanker. Jespersen og Pio. — Hulda Lütken. Drømmen. Gyldendal. —
Knud Andersen: Stormsvaler. Gyldendal. — K. L. Kristensen: Lonligt Lys. Gyldendal. — Mogens
Garde: Saajord. Jespersen og Pio. — Otto Gelsted: De danske Strande. Arthur Jensens Forlag. -— Poul P.
M. Pedersen: Dialog i Dæmring. Jespersen og Pio. — Tom Kristensen: Digte i Dagnet. Gyldendal. — Nis
Petersen: Stykgods. Prior. — Valdemar Rørdam: Holeby. Gyldendal. — Sven Clausen: Dikte.
Gyldendal. — Paul la Cour: De hundrede Somre. Gyldendal. — Poul Sørensen: Poul Sørensen. Povl Branner. —
Hakon Holm: Min. Hakon Holms Forlag. — Tavs Neiiendam: Elegier. Gyldendal.
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
