Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Teatersæsonen i København 1940—1941. Stadig Grøde i dansk Dramatik — Bodil Ipsen og Holger Gabrielsen som Iscensættere. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater sæsonen i København iç/j-0—1941
Stadig Grøde i dansk Dramatik — Bodil Ipsen og
Holger Gabrielsen som Iscenesættere
Aj Harald Mogensen
Il JGELYKKE, Aarets Kaj
MuNK-Fore-stilling paa Det kongelige Teater (i Bogform:
Nyt Nordisk Forlag), er et af hans
dramatisk set bedst byggede Stykker. Uden at
ryste paa Haanden forkorter og forstærker
Kaj Munk sin Hovedperson Grundtvigs
sjælerystende Udvikling fra den fattige paa Tro
til Troshelten, Stridsmanden for den levende
Gud. Den historiske Grundtvigs lange
Jacobs-kamp koncentreres omkring hans Ophold
som Huslærer paa Langeland hos Familien
Steensen de Leth. Litteraturhistoriens
Kendsgerninger om Profetens Liv og Levned har
Munk overtaget og ladet falde, eftersom de
passede ind eller ikke i hans Dramas
ny-skabte Verden for sig. Selvfølgelig er han
blevet angrebet, fordi hans historiske Drama
ikke er »historisk korrekt». Den altid
kamplystne Pastor, som heller ikke lader nogen
Lejlighed gaa fra sig til at se sine Meninger
paa Tryk, for øjeblikkeligt i Flint over disse
hjertens ligegyldige Angreb. De gav
Anledning til en hel Novelle »Det ligner jo ikke —»1,
hvori den Idé doceres, at det ikke gælder om
at skabe noget, som ligner, men noget, som
er, om at forvandle det døde Lærred til en
levende Sjæl. Historien giver kun
Anledningen, Inspirationen er Dramaets store
Mester. Diskussionen om Historien og
Dramatikeren er saa gammel som Dramaturgien.
Men som allerede Lessing sagde det:
Tragedien er ikke nogen dialogiseret Historiebog.
Historien er for Tragedien bare et Leksikon
over Navne, som vi er vant til at forbinde
visse Karaktertræk med.
I Opposition mod netop den sædvanlige
Grundtvigdefinitions Karaktertræk tager
Ege-lykke sit første Stik hjem. Førsteakten viser
os en helt uventet Grundtvig, en
før-profe-tisk Grundtvig, endnu med Studenterhyblets
Fims af Pølsemad og Tobaksrøg hængende
omkring sig, det døde Ords Grundtvig, en
blodløs Filistersjæl uden Troens Mod og
Dumdristighed, en latterlig, selvgod
Personage. Akten giver Tilskueren et Chok. Kaj
Munk har sjældent sat en bedre dramatisk
Fuldtræffer ind. Akten er blevet betegnet
som Farcepjank! Den uretfærdige Skæbne
faar det overgivne, virkningsfulde Teater
ofte. Men de Dommere, der kan fælde en
saadan Kendelse, har ikke fattet
Skue-Spil-lets hemmeligste Væsen.
I de følgende Akter aander Kvinden paa
denne Kødklump. Eller rettere Kvinderne.
For baade Kærligheden til den sødmefyldte
Fru Konstance Leth (spillet af Karin
Nelle-mose), men ogsaa Mødet med den jydske
Pige Lenes (i Sigrid Neiiendams Skikkelse)
gammeldags, ydmyge Gudsfrygt følger ham
paa det første Stykke Vej af hans
Himmelstorm, hans Flugt fra Syndens evige Mørke.
Men de sidste Skridt — fra
Langfredags-nattens Gru til Paaskemorgen — findes der
kun een, som han kan støtte sig til: Jesus
Kristus Guds Søn, hvis Blod renser fra al
Synd. I Fjerdeakten kaster Grundtvig sig ind
paa den levende Gud, for at bruge et
Udtryk fra Opbyggelseslitteraturens Glossarium.
Munk har selv anvendt det i det — ogsaa for
Forstaaelsen af Egelykke — betydningsfulde
Essay om Grundtvig, som er genoptrykt i
Artikelsamlingen Himmel og Jord. Han
opgiver at stampe mod Brodden. Isklumpen i
hans Hjerte smelter. Maaske er det slet ikke
muligt fuldstændigt klart at give disse
mystiske Ord om Troens Vaarbrud
dramatisk Anskuelighed. Men et virkningsfuldt
Kup af Munk er det at lade Lene paa sit
Thyregodske Jydsk genfortælle Sagnet om
Hadding og de levendes Land, som Grundtvig
selv har digtet om i Nyaars-Morgen. Kaj
Munk har en stærk Forkærlighed for at citere
i sine Dramaer, for Oplæsningsnumre af
Klassikerne paa Steder, hvor hans egen Pen
skulde skabe Højdepunktet. Ogsaa andetsteds
i Egelykke maa et Par af Grundtvigs egne
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
