Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Viggo Hørup. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Hørup
og en klog Ræv bag Øret og med Bondens
Ironi og Mistroiskhed overfor alt det, der
har Tilbøjelighed til at ville gøre sig bredt
og tykt.
Var han Respektløsheden selv, var det
dog ingenlunde hans Agt eller Opgave som
Politiker at drage i Felten mod Autoriteten.
Det lod han de kritiske Tænkere om, det
tilskyndede han ved flere Lejligheder
Klassekammeraten Harald Høffding til.
Tværtimod vilde Hørup som Politiker midt i
Døgnets Strid skaffe sig Autoritet i en
saadan Grad, at det altid var ham muligt at
give Tonen an og komme derhen, hvor han
vilde. Det holdt ofte haardt, men det var
ikke noget for ham at våde rundt i Sumpen.
Med haarde Ord forfulgte han Højre og de
Moderate med en saadan Konsekvens, at
han totalt berøvede dem den offentlige
Mening og satte sig selv foran og over som
Leder. Nu var det ham alene, der viste Vejen,
han blev i den sidste Del af det forrige
Aarhundrede den store Autoritet i dansk
Politik, og den Hær, som nu fulgte ham,
voksede med en Fart, han selv ikke havde
drømt om. Derved lykkedes det ham at
gøre København til en radikal By, han
naaede det Maal, han havde sat sig, da
han udsendte »Politikens» første Nummer.
— Og saa gik han bort, just som han stod paa
sin Magts Højde. Det var for ham en naadig
Død, fordi han forskaanedes for at maatte
fire eller slaa af paa Programmet. Det
havde ligget ilde for netop denne Månd at
have været nødt til at udsætte og komme
med Forklaringer. Mindst af alt hørte
Hørup hjemme blandt de Statsmænd, der
med Spidsfindigheder skal forklare hvorfor
og fordi. Han havde Livet igennem været
sin Samtids største Agitator. Som den
Månd han var af usvigelig Ærlighed vilde
han ikke have firet en Tøddel. Enten —
eller —! Var det ikke gaaet, som han
vilde, havde han sagt fra og var ilet til
Kamppladsen igen for at kæmpe. Koste,
hvad det da koste vilde.
Det sidste Billede af Hørup,
taget i go i.
Men nu døde han i Vaarens første Gry —
og derfor gik det saadan, at han kom til
at veje mere til end nogen Politiker før
ham i vor parlamentariske Tid. Efter sin
Død blev han det store Samlingsmærke
ogsaa for dem, der havde levet fjernt fra
ham. Meget Snobberi var der selvsagt heri,
men saa mange Aar er der nu gaaet, at det
er givet, at Hørup hører til de faa, der
vil holde. Og mere end det, han vil blive
ved med at virke og paavirke, og der vil
altid være dem, som vil følge ham. Det
bliver næppe de ringeste.
For det er gaaet, som hans Modstandere
frygtede og hans Tilhængere ikke turde
haabe. Der er i Danmark kommet et stort
nyt Kuld af Mænd, paa hvem han øver den
allerstørste Indflydelse. Netop i disse onde
Aar kan ingen Iagttager undgaa at se,
hvorledes Hørup virker i sin oprindelige
Aand, som det store Eksempel til Efter-
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
