Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Viggo Hørup. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viggo Hørup
Blad lod han Flammen brænde i hele sin
jomfruelige Renhed. Og samtidig med, at
han skrev og skrev, rejste han gennem
Landet som den mest hørte Taler. Selvom
det nu gaar stærkt tilbage i Antallet af
dem, der har hørt ham, er det Billedet af
ham som Orator, der bør holdes i Hævd.
Deri kunde ogsaa Bjørnstjerne Bjørnson,
Karl Staaff og Edvard Brandes mødes.
Læser man nu, hvad Hørup har sagt, ikke
saa meget paa Rigsdagen som ude i det
Frie under den danske Bøg og under den
lyseblaa Himmel, gribes man af den festlige
Skønhed, der var over alt, hvad han sagde.
Mere end en Menneskealder er gaaet,
siden Viggo Hørup døde, men hans Indsats
lever og vil leve og vokse vedblivende, fordi
han, inden Sygdommen slog ham ned, havde
naaet det store Maal, han havde sat sig. Ud
af det almindelige Bondeparti skabte han
et offentligt Liv med en mærkelig Ferm,
ægte hjemmegjort, fin og jævn paa en Gang,
et Sted, hvor Folk af alle danske Stænder
kunde tage Plads uden at blues for
hinanden. De var af ganske den samme Værdighed.
Om dette Resultat bør alle Danske i Dag
samles for at værne de store nationale
Værdier, det har givet til den hele
Befolkning. Men netop derfor gælder det om at
være paa Vagt mod, at det ødelægges. Det
Hus. Viggo Hørup rejste midt ude i det
danske Land, var godt fra Kælder til Kvist.
Men endnu medens han levede, var der
mange i det danske, offentlige Liv, der saa
deres Interesse og Vinding i at arbejde lige
stik imod. Denne Tendens tog til efter hans
Død og til helt efter den forrige
Verdenskrig. Nu er det, som om en tydelig
Drejning finder Sted i alle Lag. Man ser paa
Afstand og derfor klarere. At Viggo Hørup
i alt, hvad han foretog sig, var en dansk
Månd af dansk Aand, indrømmes nu af
alle, der ikke vil være blinde. Han var i sin
historiske Gerning det smukke og stolte
/. F. Willumsen smykker
Hørup-Monumentet paa A f sløringsdagen.
Forbillede, der just nu i Hundredaaret for
hans Fødsel maa tilskynde hver og en til
at gøre det offentlige Liv i Danmark rigt
paa den Vilje og Stemning, der ledede og
raadede ham. Der stiger nu mod hans Minde
en Følelse af Takskyldighed. Den nuværande
Slægt føler sig trods alt det, der skiller, i
aandsbeslægtet Forstaaelse med ham.
Materialet er lidt efter lidt lagt frem i Dagens
Lys og kommet saadan til sin Ret, at den
modne Dom nu kan afsiges over Viggo Hørup
uden at være influeret af den ungdommelige
Naivitet, som kom frem, da han gik bort fra
denne Jord. Kastes Tidens Lys i
Retfærdighed over hans Gerning, vil enhver sande, at
udenom ham kommer ingen. Det maaler
den Dag i Dag og i Tiden fremover hans
Storhed og Betydelighed, at enhver, der vil
forstaa Danmark og det danske Folks
Særpræg, maa begynde med at klare sig
Problemet Viggo Hørup og tage Stilling dertil.
Højere kan ingen Månd naa i sit Lands
offentlige Liv.
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
