Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Mindelunden ved Jægerspris. En dansk-norsk Nationalpark. Af Vilhelm Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindelunden ved Jægerspris
derför smykkedes Højen med Støtter for
dens Samtids Konger. Desuden sattes over
dens Indgang en Tavle, der indviede
»Julia-næhøj», til »den bedste Moders Minde». I
1776 skreves en saadan Indskrift ikke
længere paa Latin, men paa Dansk.
Grotter og Gravmæler for Heroer, Byers
Skytsaander eller fjerne Forfædre, hægedes
om i Oldtidens Haver; de religiøse
Forestillinger knyttede hertil, lagde man liden
Vægt paa i det 18. Aarhundrede, men
Min-degrave og Grotter kom til at høre med til
Havernes Udstyr. Som Havemonumenter
fik Jættestuerne en egen Stemningsværdi.
Der findes en Tegning til en evigtbrændende
Lampe, bestemt for Julianehøjs Jættestue
og i en Beretning fra 1780 læser man at den
hang i Højens Indre.
I den Sommer, da Julianehøj Monumentet
blev besluttet, opstod Tanken om at gøre
Jægerspris Slotspark til en
fædrelandshistorisk Mindelund i Tilslutning til de to
Jættestuer. Tanken var Guldbergs,
Arveprinsen bifaldt den, og Billedhuggeren
Johannes Wiedewelt udsaas til at
gennemføre den.
Guldberg var Historiker af Fag. Som
Enkedronningens Tillidsmand styrede han
Land og Rige i Aarene 1772—84 under
Christian d. 7.S Sindssygdom. Han satte Ove
Malling i Stand til at skrive sin: »Store og
gode Handlinger af Danske, Norske og
Holstenere», som udkom i 1777, en Bog,
der som faa andre skal have bidraget til
at vække Fædrelandskærligheden og sprede
Kundskab om vort Folks Historie.
Fortællingerne handler om Gerninger mere end
om Personligheder, og de er ordnet efter
væsentlig moralske Egenskaber: Religiøsitet,
Menneskekærlighed, Kærlighed til
Fædrelandet o. s. v.
Denne pædagogiske Historieopfattelse
indgik paa Jægerspris den mærkeligste
Forbindelse med Tidens sværmeriske
Havekultus, hvoraf Resultatet blev en
Monumenthave, der er uden Sidestykke i Europa.
Fot. Mogens Koch.
Absalons Støtte. 1779.
Wiedewelt havde studeret engelske
Haver paa en Rejse og lært, at Gange skal
sno sig, »for Naturen afskyr rette Linjer»,
og at man i det hele bør respektere
»Naturens harmoniske Uorden». Han havde besøgt
Stowe’s Park, hvor Monumenter for berømte
Mænd var opstillet i et Pantheon. I
Jægerspris flyttedes de ud iblandt Træer og Buske
i det man mente, at saaledes vilde deres
Virkning blive stærkere end i et Hus eller
paa en offentlig Plads. Omgivelserne
afstemtes efter Monumentets Karakter; det saas
kun sjældent og blev derfor aldrig
ligegyldigt; Iagttageren vilde blive staaende foran
det og overlade sig helt til den Strøm af
Tanker og Følelser, det vakte hos ham.
Sjælen blev beskæftiget, ikke blot Øjet, og
det er en af Kunstværkets vigtigste
Fortjenester.
I Aarene 1776 til Guldbergs Fald i ’84
rejstes ialt 55 Monumenter. Seks blev
senere fornyede af Billedhuggeren Freund
i 1840’rne paa en Maade, som — trods
531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
