- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioförsta årgången. 1942 /
26

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - »Ord och Bild» og Danmark. Af Johannes Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johannes

Lehmann

er umuligt. Saa meget naturligere er det
at vende sig om og se tilbage. Nu er vi
altsaa kommet saa langt. Det har ikke
altid været lige let. Store Kræfter er sat
ind, og det har krævet Öfre af mange Slags.
Men de lønnede sig. Ved dette Jubilæum
kan man mindes Ordet om at se i Høst
med Tak tilbage med Fortrøstning frem.
Og saa gaar vi videre i Haabet paa, at det
skal lykkes for os at give dette gamle
Tidsskrift stadig frisk Livsenergi og Mod.

Hvad »Ord och Bild» har ydet, eller i
hvert Fald har tilstræbt at yde, kan man
danne sig en Forestilling om ved at løbe
de mange Aargange eller Katalogen
igennem. Da faar man et Overblik, der giver et
samlet Indtryk af et halvtresaarigt
Tidsskrifts Tilværelse i stadig Kamp for de
højeste Idealer. Det tilkommer Læserne at
dømme om, i hvilken Grad det er lykkedes
at naa de Tinder, som Karl Wåhlin fra
første Færd vendte Blikket imod. Han
vilde det dristige og det store. Med »Ord
och Bild» slog han den humanistiske Bro
mellem de skandinaviske Lande. Et stort
Maal at sætte sig, men han naaede at se,
at det lykkedes for ham at komme derhen,
hvor han vilde. Kan et og andet nu synes
en Smule ubetydeligt, maa man for at
være retfærdig erindre, at dette
Tidsskrift fødtes i en aandelig Stormtid i
Norden og ikke mindst her i Danmark. Alle
Klasser var delte i et for eller imod. Nu
syner det altsammen saa ringe, men
dengang var Striden bitter nok. Det Aarti,
hvor »Ord och Bild» kom til Verden, var
fuldt af Storhed, af Kamp og af Sejr for
den kulturelle Frihed, som Karl Wåhlin
ansaa for en Nødvendighed for en sund
Vækst. Da der senere fulgte Stilhed og Ro,
ja en næsten smaaborgerlig Hygge, var
Tidsskriftet rodfæstet her i Danmark.
Problemerne var blevet mindre, end de før
havde været, og end de er nu i disse Tider,
hvor alle Grundbegreber for menneskelig
Tilværelse underkastes ny Drøftelse og

Vurdering. Idylliske Aar som dem forud for
Verdenskrigen 1914 til 1918 vil den
nuværende Slægt aldrig komme til at opleve igen.
Tværtimod peger den ny Ophobning af
usigelig Rædsel og Nød i den stik
modsatte Retning.

Smaat og stort fra en halvtresaarig
Fortid findes mellem hinanden fredeligt
Side om Side i dette Tidsskrifts Spalter.
Halvforglemte Ting dukker ved dette
Jubilæum frem i mangen Læsers Minde,
adskilligt, der var lejret langt nede under
Bevidsthedens Horisont, kommer nu for en
Stund op igen til Overfladen. Og det er
næppe for ubeskedent sagt, at mangen
gammel Læser vil smile velvilligt og
genkendende til ikke saa faa Bidrag. Og
maaske læse dem igen i den rigtige
Erkendelse af, at det altid var en Bestræbelse
for »Ord och Bild» at bane Vejen for det
sande og skønne ved saa vidt muligt at
anvende den lette og smukke Form.

Dog tror jeg, at det føies af alle danske
Kendere af dette Blad, at det ikke har
været Hovedsagen. Den ægte Patos eller
den fineste Satire kan ikke blive noget
Maal i sig selv. Der var noget andet, noget
mere, »Ord och Bild» vilde. Vel kan det
siges, at i de halvtres Aar, som nu er gaaet
— en lang Række af højst forskelligt
Indhold — har ogsaa »Ord och Bild»
nødvendigvis maattet gøre Udviklingen med,
og det Tidsskrift som nu jubilerer er i
mange Henseender forskelligt fra det, som
Karl Wåhlin for halvtres Aar siden
udsendte med den ærgærrige Aspiration, at
det altid skulde være det fornemste og
det lødigste i sin Art i Norden. Mangt og
meget af det, der tidligere ansaas for at
være den bedste Journalistik i Tidsskrifter,
forstod Karl Wåhlin at lægge op i et
endnu højere Plan. Og han understregede
sit stolte Livsværks Standard ved at
inddrage under sig de mangfoldige Sider af
Menneskelivet, der tidligere betragtedes som
uvedkommende i Tidsskrifter. Det er en af

26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:08:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1942/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free