Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Adam Fischer. Af Erik Zahle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Zahle
af den tætte og rolige Möllerberg i hans
Ungdom; og den har i særlig Grad dette
dragende i Formerne, som bevirker, at man
ikke kan fälde til Ro i Beskuelsen, men
stadig maa søge rundt om Bysten for at
finde Formernes fulde Forklaring. Senere i
1920’erne fuldførte Fischer Portrætter af
andre Kammerater; der er lagt et meget
betydeligt Arbejde i disse Byster, saaledes
at Rækken ikke virker som et nyt Ansigt
og Kranie paa en fastsat Norm. I hver
Byste er der ad flere Veje søgt frem til en
præcis Karakteristik; Modellens
Individualitet bestemmer ikke blot hvert enkelt
Træk, men er tillige bestemmende for den
Form-Karakter, som vælges og
gennemføres. Den norske Maler Jean Heibergs
Byste af belgisk Granit staar i
Nationalmuseum, Stockholm og Billedhuggerinden
Astrid Noacks Byste i Bronce er bl. a.
erhvervet til Malmö Museum. Heibergs
Hovede har glatte, rolige Former, det
ranker sig i kølig Fjernhed. Astrid Noacks
Byste glimter af mange Krusninger paa
Overfladen, hun er karakteriseret som
vemodigt og vagtsomt nærværende.
Ogsaa i det sidste Aarti har Fischer
udført betydelige og stærkt
individualiserede Byster, især af Kvinder, bl. a. den
franske Kunstnerhustru Madame Osouf, Fru
Ellen Brünniche, Fru Eva la Cour og
Forfatterinden Ellen Kirk.
Hvis man foretager en tilfældig
Gennemgang af Adam Fischers Produktion, forstaar
man snart, hvorpaa hans isolerede Stilling
indenfor nyere dansk Skulptur beror. Hans
lange Ophold i Paris har givet ham et
kraftigt Initiativ. Baade ved deres Motiv
og i deres Udførelse har hans Skulpturer
noget djærvt og primitivt, som virker
forfriskende. Et tidligt Eksempel er en
Statuette af en siddende Pige, der binder sit
Haar (1920): En lille buttet Person, af
Fischers hævdvundne lavstammede
Proportion, sidder og griber i sin ene
Fletning; hun vender Overkroppen lidt og hager
sig med de tykke Ben fast til den cirkulære
Plinth, der danner den logiske Basis for
Figurens Drejning og fyldige Bredde. Der
er ingen koket Minespil eller Gestus, det
gode Humør lyser ud af de tætte svulmende
Former. Det samme gælder ogsaa en munter
Statuette »En Morgenfrue» (ca. 1924), som
vel er klassisk i sin Holdning med Armene
samlet om Hovedet, men frisk og ny i sine
brede Former og i sin låve Skikkelse.
I saadanne tidlige Arbejder er der noget
barokt, noget overdaadigt prangende, som
Fischer siden har forladt. Hans Formsprog
er blevet mere dæmpet, Forskydningerne i
den enkelte Figur er færre og mindre, men
Særpræget er ikke gaaet tabt. Et af de
første Eksempler er Stockholms Vaskerkone,
men en Torso af skrabet Bronce fra 1933
er det mest udprægede. I en yderligt
spartansk Udformning er der her givet den
glatte rene Metaloverflade rig Lejlighed til
at spille i de allersvageste Nuancer. Ogsaa
i en lille Bronce af en Mor med Barn paa
Armen har Fischer strammet Fladerne ind
til en overordentlig stærk Forenkling, der
giver et snarest kraftigere Formpres end i
de svulmende Forgængere.
Ligesom der i Byster fra Trediverne er
en mild Overgang til en mere naturalistisk
Opfattelse, er ogsaa en i 1937 udført Torso
af Basalt gennemarbejdet i en ret fri
Naturalisme, hvor Motivets Beskæring
vækker et Savn, hvilket ikke er Tilfældet i den
noget tidligere Broncetorso. Men i de
Figurer, som i den senere Tid har staaet
paa Fischers Kavalet, er denne Naturalisme
ikke fortsat. Her har Indtrykkene af arkaisk
Kunst fæstnet sig efter den anden
Middelhavsrejse (1938).
Fischer har gennem Aarene gerne taget
til Pennen. Han lagde i sin Tid ud med
nogle Pariserbreve i Klingen, hvor han
forklarer den Beskæftigelse med Kunstværkets
Konstruktion, som var fremherskende i den
Kunstnerkreds, han tilhørte. Man kan læse
disse Indlæg som en Kommentar til hans
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
