Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Sigrid Neiiendam. Et Portræt. Af Henri Nathansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henri Nat hansen
grønne. Paa den anden Side af Noret strakte
Landet sig, blødt bølgende saa langt Øjet rakte,
overstrøet med Smaahuse, Gaarde og
Landsbyer, indtil Blikket standsedes af den høje
Møens Klint, hvorover Sommerdisen
flimrede i det blaanende Fjerne.
Gik hun da fra Trappen ind i Huset, mødte
der hende en lille Verden af levende Liv. Om
Sommeren de unge Højskolepigers kvidrende
Kor, om Vinteren de unge Karles højrøstede
Diskussioner. I Spidsen for det Hele Faderen,
travlt optaget af sin Lærergerning, og
Moderen, optaget af det store Hus og dets inderste
Kerne, Hjemmet. Omgangen med de andre
Familier paa Øen var ikke stor, alt samledes
om den lille Verden indenfor Højskolens Mure
og Udendørslivet med Leg og Lystighed i
Have, Mark, paa »Noret» og i den lille
Granskov tæt ved Skolen. Indenfor denne lille
Verden i Skole og Hjem bølgede og brødes
Tidens aandelige Strømninger, religiøst,
politiskt, litterært. Over alle Rørelser og
Bevægelser svævede Grundtvigs Aand. Religiøst
gav den sig Udtryk i en jævn og folkelig
For-kvndelse, frisindet, fordomsfri og frimodig
som den oprindelig var, langt borte fra
Kierkegaards mørkladne Kværulans og virtuose
Tankespil. Faderen var af de gamle
Grundtvigianere, der havde hørt Mesteren selv og
sluttet sig til hans Menighed, da den endnu
ikke var blevet en Kirke. Som Sigrid
Neiiendam selv siger: Grundtvig og Grundtvigianere
er to Ting. Paa Rødkilde Højskole var vel
»Læren» som paa de andre Højskoler
indskrænket til det nordiske, specielt det danske,
men det var det sunde, naturlige Danmark,
ikke det lyrisk vidtsvævende og
bredtfavnende Danmark med Floshat og
Flagre-skæg. Dog selv om Talen paa Rødkilde var
fri om alle Spørgsmaal, ogsaa de religiøse, og
Tonen fordomsfri med Plads for Diskussion
om ethvert Standpunkt og enhver Mening,
var Grænserne draget ved Danmarks Grænse.
Indflydelse og Paavirkning udefra var
udelukket, ja selv de hjemlige »Europæere»s
Forkyndelse, repræsenteret politisk ved Hørup,
litterært ved Brødrene Brandes, var
udenvælts Tone, »løs og fremmed Tale». Politisk
var vel Højskolen og Hjemmet nærmest paa
Linje med Mænd som Bojsen og Klaus
Berntsen uden revolutionære Anlæg for
Riffelbevægelse og Skattenægtelse. Men iøvrigt var
Aanden paa Rødkilde ingenlunde blødsøden
eller sødladen. Litterært set stod
naturligvis som paa alle Højskoler Holberg og Oehlen-
schläger som de faste Husguder øverst i hellig
og ukrænkelig Majestæt. Men medens Aanden
i de fleste Højskoler laa paa Linje med
Bjørnsons folkelige Romantik med det
søndags-pudsede Land og Folk i Bondenovellerne og
med Efterromantiken i
Skolelærerlitteraturens svage Udløbere, var det paa Rødkilde
snarere Linjen Blicher—Jakob Knudsen, med
fast Grund under Fødderne, »Virkeligheden»s
og Hverdagens, uden de altfor store Udsving
fra Balancen.
Den Aand, Sigrid Neiiendam indsugede i
sin Opvækst gennem Skole og Hjem i den
Højskole, hvor disse var intimt og uadskilleligt
forbundne, var da mere jævnt folkelig end
højspændt national, mere Frimenighedens
Liberalisme og Tolerance end Kirkesamfundets
Magtudfoldelse med Grundtvigskirken som
Symbol øverst paa Toppen. Grundtvigs
lysende Sentenser: »Hvad Solskin er for den
sorte Muld, er sand Oplysning for Muldets
Frænde —» og »Frihed for alt, hvad der
kommer af Aand —» holdtes højt i Ære. Som
Bondefrigørelsen i Slutningen af det 18de
Aarhundrede havde frigjort Bonden socialt fra
Hoveri og Stavnsbaand, saaledes førte
Grundtvig Linjen videre gennem sin Kamp for
Folkets aandelige Frigørelse, ligesom senere
Christen Berg førte Folket frem mod den
politiske Frigørelse, der kulminerede i
Systemskiftet 1901 med Bondens Optagelse i selve
»Kongens Raad». Endnu havde Idealerne
ikke forvandlet sig til Interesser, ikke Frihed
omskabt sig til Magt.
Saaledes stod da Sigrid Neiiendam, da hun
fra Hjemmet traadte ud i Livet. Frisk og
sund som Bønderpigerne, der hver Sommer
samledes paa Højskolen, med opladte Sanser
for Naturen, der laa jævn og frodig og
vidt-udstrakt for hendes Øjne, med et Sind, der
bølgede lyst og lunt som Omgivelserne i
Naturen og i Hjemmet, og med en ung Pigesjæls
barnlige Modtagelighed for religiøs Lystro og
glad Kristendom i diametral Modsætning til
Mørkemændenes Djævlebesværgelser og
Hel-vedesprækener. Og tillige opfyldt af en
uimodstaaelig Trang til at delagtiggøre andre i sit
Væsens Sansninger og i sin sjælelige Tones
enkle og usammensatte Melodi.
II.
Sigrid Neiiendam kom til Teatret frisk fra
Naturen uden nogen Lærers Mellemkomst,
uden nogen Viden om Scenen og Scenens
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
