- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioförsta årgången. 1942 /
276

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Helge Rodes »Den druknede». En Analyse. Af Jørgen Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Helge Rödes »Den druknedes

En Analyse
Aj Jørgen Andersen

Hvor kom vi fra ? Hvor skal vi hen ?
Vi vokser, svinder bort igen.

(Af »Mummespil»)

__/ *ariel» Samlingen fra 1914, træffer vi

Helge Rödes mærkeligste Bidrag til hans
Dødekultus, det Digt, som med sin desperate
Pessimisme markerer det absolutte Nulpunkt
i hans Syn paa Liv og Død. Motivet til »Den
druknede» er hentet fra en Ulykke under
Badning ved Gilleleje, som netop denne
Digter skulde opleve i al dens Gru og
Uforstaa-elighed. Naar der i dette specielle Tilfælde
kommer det Moment til, at den druknede
Månd afleveredes igen af Havet paa det samme
Sted, hvor det hentede ham, saa opstod den
sjældne Situation, at en Digter fik foræret
et til sin særlige Psyke passende Stof, der
foraarsagede et Chok, som forplantede sig
helt ind i det inderste af hans Sjæl. Mange
Slør, Poesiens, Mystikkens og en medfødt
Taalsomheds, blev revet fra hans Øjne, saa
de stirrede lige ind i Dødens Rædsel — og
tog Skade deraf.

I det følgende gaar vi over til en Analyse
af Digtets Enkeltheder.

Strofe r: Bølgen bar noget mod Strandens Bred,
og den ruiled det ind i sin hvide Bræm,
og den vikled det ud og lagde det ned,
og saa var den druknede Månd kommen hjem.

Brugen af »noget» og »det» (tre Gange)
tjener et dobbelt Formaal. Dels at konstatere
det almindelige Faktum, at det er saare
vanskeligt at præcisere en Genstand, der
flyder paa Vand. (De mange Søslangehistorier
er en grotesk Bekræftelse heraf.) Dels at
reducere den døde Månd til noget ubestemt
og af Elementerne ganske upaaagtet. I denne
Forbindelse bør det derfor bemærkes, at
den Nænsomhed, hvormed Bølgen afleverer
sit Bytte (»rulled ind», »vikled ud» og »lagde
ned»), saa vidunderligt end dette Billede er
tegnet, slet ikke passer til den Opfattelse,
der gøres gældende senere i Digtet. — Det
var smerteligt for en Spiritualist at skulle
reducere Mennesket til »en Prik» (som i Digtet

af dette Navn), at maatte give Nietzsche Ret
i hans Aforisme: Jorden har en Hud. Denne
Hud har Sygdomme. En af disse Sygdomme
hedder Menneske. Med andre Ord: for en
kosmisk Betragtning at identificere Mennesket
i Lidenhed med Baciller og Amøber, hvad
Helge Röde som erklæret Antidarwinist ellers
paa det stærkeste har bekæmpet og dertil
viet en stor Del af sit Forfatterskab. Et
Afsnit Polemik, der blev hans mest kendte
men ikke værdifuldeste, undtagen for saa
vidt som den Dialektik, der producerede
disse virtuose Jonglørnumre, sikkert har
betydet meget for hans indre Udvikling og
Afklaring.

Strofe 2: Kommen hjem igen til den samme Kyst,
hvor han sprang mod Bølgen og lo af Lyst,
kommen hjem til sin Hustru, som saa derpaa,
og blev til Enke, imens hun saa.

Hele Digtet spiller paa den mest
skelsættende af alle Metamorfoser: Forvandlingen
fra levende til død. Og indenfor de enkelte
Afsnit er denne store Omvæltnings Indflydelse
paa Omgivelserne nøje iagttaget og
fastholdt. Saaledes her Hustruen, der bliver
Enke, en forfærdende Kendsgerning, som
hun føler fuldbyrdes samtidig med hendes
Lykkes Forlis: hendes Hus, der er ophørt
at være et Hjem. — Ogsaa overfor
Elementerne er der Forskel »paa levende Månd
og død. I Der er Forskel nok paa den samme
Krop. I Den Levende sänk; mens den Døde
flød.» (3. Afsnit, i. Strofe.)

Strofe 3: Det er Morgen snart, og det var igaar.

Det er knapt et Døgn, som vi alle ved.
Det er mer for ham. Det er tusind Aar.
Det er mer endnu. Det er Evighed.

Her mødes to Sider af Helge Rodes Væsen,
der skulde synes ret uforenelige:
Rationalismen (»som vi alle ved») med Mystikken
(»det er Evighed»), som Ludvig Holstein
ganske vist kalder »okkult Rationalisme». Det

276

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:08:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1942/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free