Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Danmark og Antiken. Af Per Krarup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Krarup
Niels Møller.
Der lyder et Ord fra Livets Old:
Var Aarene altid blide,
og fanged du Lykken just i Vold,
vil Lykken ej uden Afkom dø;
den bærer forinden et Barn ved Bryst:
de gladeste Dage, den rigeste Lyst
vil føde ubodelig Kvide.
Jeg ene har ej de andres Tro:
den syndige Gærning i Lys eller Løn
vil avle omsider en stærkere Søn,
der fuldelig Faderen ligner;
men Lykken bestandig Retfærdigheds Bo
med yndige Sønner velsigner.
Det er stærkt og mandigt Sprog, det er
stor Reproduktionskunst, ja mere endnu:
det er Gendigtning, saa god som næppe mange
andre Litteraturer ejer den. Kun eet Sted
har jeg mødt en Genskabelse, der i Kraft kunde
maale sig med den: Emil Zilliacus’
Oversættelse af samme Digterværk. Østbyes norske
Oversættelser af Tragikerne, som ogsaa er
værdsat i Danmark, ejer ikke samme poetiske
Kraft, men overgaar til Gengæld Niels Møllers
i Klarhed og Forstaaelighed. Hvad vi udover
Thor Langes og Niels Møllers ejer af nyere
Tragedie-oversættelser, vil jeg hellere forbigaa
i Tavshed. Det egner sig ikke til Fremvisning.
Hvordan nu med Komedien? Mens den
attiske Tragedie dog endnu repræsenteres
for os af flere Navne, er den ældre attiske
Komedie praktisk talt lig med Aristofanes.
Hans helt revy-agtige, aktuelt betonede og
dog almene Satire-Komedie er vel nok det
mest uoversættelige af alt. Til den Opgave
at levendegøre denne Digter udkræves ikke
blot den historiske og filologiske Viden, der
er Forudsætning for al Antik-Oversættelse,
og ikke alene den skabende digteriske Evne,
som al poetisk Oversættelse forlanger, men
den kræver tillige en Oplagthed, et Vid og
en Sprogkunst, som kun de færreste kan
opvise. Nogen dansk Droysen findes ikke. Men
baade i Skolemanden Johan B. Kochs
dygtige og klare, og i Vilh. Andersens rebelske
og kaade Gengivelser har vi solide Eksempler
paa, hvad der kan naas. Men ingen dansk
Oversættelse af Aristofanes staar Maal med
Harries og Gullbergs ypperlige svenske, der
er beregnet for Teatrets Krav. Dog er ogsaa
i Danmark Aristofanes den eneste antike
Dramatiker, hvis Værker virkelig lever paa
Scenen; men her bruges gerne særlige
Teatertexter, bearbejdede og undertiden
aktualiserede, som ikke er almindeligt tilgængelige.
Den mest yndede Komedie er Lysistrate, der
i forskellig Form, ofte sammenarbejdet med
»Kvinderne paa Folkeforsamling», har været
opført paa Folketeatret i København omkring
Aarhundredskiftet, paa det Kgl. Teater
omkring 1927 (med Bodil Ipsen i Hovedrollen)
og i Riddersalen hos Lorry i mere
moderniseret Skikkelse og med Liva Weel som den
drabelige Kvindesagsforkæmperske.
Den sidstnævnte Aristofanes-bearbejdelse,
som fremførtes med stort Held i Midten af
1930’erne, skyldes Otto Gelsted. Han er
en af de faa og sjældne danske Digtere af i
Dag, i hvem der bor en Trang til at dyrke de
gamle Poeter. Et Vidnesbyrd herom fik vi
for nylig, da han til Julen 1941 udsendte en
Samling Græske Digte. Det er en broget
Samling, kalejdoskopisk som den palatinske
Antologi, hvorfra den mestendels har hentet
sit Stof, men med udpræget og sanddru
Følelse for digteriske Værdier og for
Originalernes Tone. Bedst er en Gengivelse af
Theo-krits »Trolddomskunster», hvori
Lidenskaberne brænder. En anden, nu afdød, dansk
Digter, en universel Aand, Autodidakt og
Amatørastronom, Thøger Larsen, har givet den
danske Læseverden et Begrep om alle Tiders
største Digterinde, Sappho, gennem en
Oversættelse af de faa bevarede Brudstykker af
hendes beaandede Poesi. Ellers er den græske
Lyrik kun sparsomt repræsenteret i den danske
Litteratur. Vi ejer ingen Emil Zilliacus !
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
