Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Danmark og Antiken. Af Per Krarup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark og Antiken
Saa er de romerske Digtere bedre stillet hos
os. Det skyldes først og fremmest Axel Juel.
I de kendte smaa Digtsamlinger i Skind, som
Gyldendal udgiver, har han i Løbet af det
sidste Aarti udsendt ikke mindre end fire
Samlinger af latinske Digtere, Ovid, Horats,
Catul og Martial. Jeg har i »Tilskueren» for
1938 søgt at placere disse Oversættelser,
som alle ligger i et højt Plan. Mest vellykket
er Catulsamlingen, »Kærlighed og Had»,
maaske fordi denne Digter i højere Grad end
de andre fornemmes som en levende,
lidenskabelig, personligt tragisk Skikkelse. Der
er mindre Retorik, mindre Positur i hans
Digtning end i de fleste latinske Poeters. Men
ogsaa Martialsamlingen giver gode
pointerede Gendigtninger af de evigt levende Vitser,
som har været skelsættende i den
humoristiske Litteraturs Historie. Men Epigrammets
Form er krævende. De moderne Sprog ejer
ikke Latinens Prægnans, dens Muligheder for
kort og koncis, knap og fyndig Udtryksmaade.
Axel Juel, der selv er Digter, og som har
tilstrækkelig Indsigt i Latin til at arbejde
sig paa første Haand gennem de gamles
Værker og studere de lærde Kommentarer,
har formaaet at interessere en stor
Læsekreds for den tidligere ret foragtede romerske
Poesi. Den mest almen-menneskelige af alle
Oldtidsdigtere, Horats, af hvem Axel Juel
kun har oversat de lyriske Digte, Oderne,
har i dansk Litteratur øvet en overordentlig
Indflydelse. Den nordiske Litteraturhistories
Altmeister Vilh. Andersen har benyttet sit
Otium efter Afslutningen af det store Værk
om den danske Litteraturs Historie, til at
skrive et fire-Binds Værk med Titlen Horats.
Det burde rettelig hedde Horats i
Verdenslitteraturen. Han har nemlig i det sat sig den
Opgave at efterspore Horats’ Indflydelse i al
efterfølgende europæisk Litteratur. Hidtil
foreligger to Bind, der fører gennem Oldtid
og Middelalder op til Slutningen af
1700-Tallet. Især det sidste af de to Bind, som
endnu er bebudet, og som skal handle om
nordisk Litteraturs Afhængighed af Horats,
ventes med Spænding.
Af Ovid har vi — foruden Axel Juels
Oversættelser af nogle Elskovsdigte — af Walt
Rosenberg faaet nogle smukke Gengivelser
af udvalgte Metamorfoser og af Ars amandi.
Trods sin graciøse Form og sit poetiske Gemyt
vil denne Digter dog sikkert være en af dem,
der har mindst at sige et Nutidspublikum.
Der er dog endnu mange Huller i dansk
Axel Juel.
Oversættelseslitteratur. Der eksisterer ingen
Tibul paa Dansk og ingen Properts. Af
Lucrets kun nogle faa Bøger; han er saa godt
som ukendt i Danmark, og selv om
filosofiske Digte næppe staar højt i Kurs i Dag,
er han dog en af de store. Vi har heller ingen
tidssvarende Plautus-oversættelse. Gertz’
Prosagengivelse af Miles gloriosus og Brickas
halsbrækkende Vers i et Forsøg paa at
gengive Mostellaria virker stærkt afskrækkende.
Til Gengæld findes der en god lille Studie af
Carsten Hoeg: Introduktion til Plautus,
hvori hans Forudsætninger i græsk Litteratur
og hans egen Indsats som den latinske
Komedies Skaber er fint afvejet. Heller ikke
Terents foreligger i nyere dansk Oversættelse,
bortset fra at Thor Lange har udgivet en
Oversættelse af Andria.
Vender vi os derefter til Prosaen, er vi nok
noget bedre stillet. Prosa vil vel altid være lettere
at oversætte end Poesi. Men det maa ikke
glemmes, at praktisk talt alt hvad der er
overleveret os af antik Prosa, det være sig
Taler, Historieskrivning eller Filosofi, er
Kunstprosa, skabt og baaret af levende Stilsans,
faste retoriske Regler, ofte af en bevidst
gennemført Rytmik. Bortset fra det rytmiske i
Prosaen, som først i det sidste halve
Aarhundrede er blevet rigtigt gennemarbejdet
405
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
