Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Danmark og Antiken. Af Per Krarup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Krarup
af Filologerne, har denne Kendsgerning vel
altid været kendt af Oversætterne, men
ingenlunde altid respekteret. Prosaværkerne, især
de historiske, men ogsaa de filosofiske, er
altid mere blevet oversat for Indholdets end
for Formens Skyld, mere af reale Grunde end
af formale. Den herskende filologiske Retning
i Danmark i Generationen efter Madvigs
Død (1886), først og fremmest repræsenteret
af Gertz’ Navn, var ret moderne og radikal
paa det textkritiske Omraade, men
bundkonservativ og pedantisk, naar det gjaldt
Oversættelser. De udmærkede pædagogiske
Regler, at man i Oversættelsen fra Græsk og
Latin saa vidt muligt skal bevare
Ordstillingen, at hvert enkelt Ord skal gengives med
et tilsvarende dansk, altsaa ogsaa de uendelig
mange græske Smaaord og Partikler, og at
den indviklede Sætningsbygning skal bevares,
blev uden videre overført paa de trykte
Oversættelser, der havde helt andre Formaal
end Skolens, men som paa den Maade næsten
blev ubrugelige for andre end Skoledrenge!
Dette virkede fuldkommen dræbende, naar
Talen var om Poesi; men det gik ikke meget
bedre med Prosaen. De mest uheldige Udslag
af denne Metode er vist nok Gertz’ egne
Oversættelser, først og fremmest af Thukydid,
der fylder omtrent dobbelt saa meget paa
Dansk som paa Græsk(!) og af Platons
Apologi.
Ingen har talt haardere Ord om denne
Oversættelsesmetode end den store tyske Filolog
Wilamowitz. I en Indledning til hans Udgave
af Euripides’ Hippolytos fra 1891 findes en
hel lille Afhandling: Was ist übersetzen ? Heri
hævder Wilamowitz, at det gælder om at
foragte Bogstaven og følge Aanden, ikke
oversætte hverken Ord eller Sætninger, men optage
og videreføre Tanker og Følelser. Dragten selv
skal være ny, dens Indhold det samme.
Enhver ordret Oversættelse er en Travesti.
Enhver, der kender lidt til Oversættelse
af Kulturmindesmærker, vil underskrive
denne Dom. Der er, som allerede Schleiermacher
har gjort opmærksom paa, en afgørende
Forskel mellem virkelig »übersetzen» og blot
»Dolmetschen». Til at være en god Tolk eller
Oversætter af tekniske Fagskrifter kræves
sproglige og saglige Kundskaber,
Opfindsomhed og Rutine. Disse Egenskaber er ogsaa
nødvendige, men ikke tilstrækkelige
Betingelser for virkelig Oversættelse af kunstnerisk
værdifulde Skrifter. Dertil kræves ogsaa
Evne til at indleve sig i sin Autors hele
Milieu, at føie sig ind i en aandelig
Individualitet og lade den opstaa igen 1 ny Form.
Dette Princip er nu almindeligt anerkendt
af de førende danske Filologer. Den, der
først har gennemført det i større Arbejder, er
Carsten Høeg, der sammen med Dr. Hans
Ræder har redigeret en stor, nylig afsluttet
10-Binds Oversættelse af alle Platons Skrifter. Her
er Princippet: Oversættelsen skal formes
frit og uafhængigt af Originalens Ordlyd,
gennemført med stor Konsekvens, navnlig i
de af Høeg selv redigerede Bind. Det samme
kan iagttages i de mange Oversættelser, der
findes i Høegs netop udkomne store Bog om
Cicero som Kunstner, Statsmand og Menneske.
Her vil man blandt andet finde en klar og
livfuld, men meget fri Gengivelse af Ciceros
første catilinariske Tale. Allerede tidligere har
Høeg vist sine Evner og sin Interesse i denne
Retning ved i »Gyldendals Bibliotek» fra
1928 til 1930 at redigere fire Bind udvalgte
Oversættelser af græsk og latinsk Litteratur.
Ogsaa hans nye Kollega ved Københavns
Universitet, den kendte socialdemokratiske
Politiker Hartvig Frisch, som er en Sprogets
Mester, hylder ganske de samme Principper,
som det blandt andet kan ses af hans lille
Bog om Platons Ståt (fra 1924) og fra hans
Disputats om Pseudo-Xenofons Skrift om
Athens Statsforfatning, hvori Udgaven af
den græske Text ledsages af en Oversættelse
til højmoderne Dansk.
Den nye Æra i denne Henseende er dog
af saa ny Dato, at vi endnu i lang Tid vil
være henvist til at bruge de ældre
Oversættelser, og her vil jeg da til Slut gøre
opmærksom paa et Par værdifulde Serier af
Skrifter. Publikum til saadanne Skrifter i
Danmark i de sidste 50 Aar har ikke været
stort nok til at bære store og fornemme
Publikationer, og det er kun takket være
Carlsbergsfondets storstilede Understøttelse,
at et saadant Værk som Platonoversættelsen
har kunnet se Lyset.
Den ene Serie er udgaaet fra Filologernes
Kreds. Det er »Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning», udgivet af det filologisk-historiske
Samfund i København. Alle humanistiske
Discipliner er repræsenteret heri, men de
antike Emner har haft en førende Plads,
lige siden Johan Ludvig Heiberg heri
udsendte sine fortrinlige Skizzer om Eros og
om Kvindespørgsmaalet i det gamle Athen.
Det er en særdeles levedygtig Serie, som netop
nu har afsluttet sit 50. Bind.
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
