Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Niels Larsen Stevns. Af Leo Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Larsen Stevns
havde den lykke at komme ind i forhold,
og i snæver berøring med mennesker, der
i høj grad maatte udvikle deres
ansvarsfølelse, deres tro paa arbejdets velsignelse.
De blev begge elever paa Zahrtmanns
skole, og hvilken ildnende kraft der udgik
fra denne mærkelige månd, det véd vi
fra saa mange beretninger af hans elever.
Begge kom de ogsaa til at staa brødrene
Skovgaard nær, og især Stevns blev i
mange aar nøje knyttet til dem; han hjalp
dem med skæring af rammer, han blev
en værdifuld medarbejder for Niels
Skovgaard ved hugningen af hans monumentale
skulpturer, og han blev en uundværlig
stötte for Joakim Skovgaard ved
udførelsen af hans mægtige monumentalmaleri i
Viborg domkirke. Saaledes levede de begge
i kunstneriske omgivelser, hvor arbejder i
en stor stil beslaglagde alle kræfter, og det
er umuligt at tænke sig Larsen Stevns’
manddomsværk fra de senere aar
gennemført uden disse indtryk fra aartiers
samleven med brødrene Skovgaards kunst og
det milieu, hvoraf den opstod.
Zahrtmann var som bekendt ingen ven
af den samtidige franske kunst, der lokkede
andre danske malere til Paris og
derigennem kom til at spille saa stor en rolle
for udviklingen herhjemme. Hans
interesser var vendt mod Italien, og selvom hans
elever ikke altid fulgte ham heri, saa er
der dog ingen tvivl om, at Zahrtmanns
kærlighed til det land, der igennem meget
mere end ioo aar havde været kunstens
forjættede land for danske malere og
billedhuggere, smittede mange af hans elever for
livstid; det var ingen tilfældighed, at flere
af Fyenboerne, disse hjemstavnsmalere par
excellence, endnu i deres modne alder
bosatte sig i Italien i længere perioder, som
Fritz Syberg og Peter Hansen gjorde det —
den sidste har endog malet nogle af sine
smukkeste billeder dernede og opfattet det
maleriske i motiverne dernede paa en helt
ny maade. For Joakim Skovgaard, der stod
den gamle danske tradition saa nær, faldt
det naturligt at søge inspiration og
erfaring i den store italienske malerkunst, da
han stod foran arbejdet i Viborg og ogsaa
medens han udførte det. Saaledes blev
baade Poul Christiansen og Larsen Stevns
ganske selvfølgeligt draget samme vej, og
i saadant rejseselskab fik de indtryk af
italiensk land og kunst, som vel nok har
været overvældende og sikkert sad fast for
resten af deres dage.
Der er al mulig grund til at fremhæve
denne positive side af regnskabet mellem
Larsen Stevns og Skovgaard’erne, fordi det
spørgsmaal ganske naturligt rejser sig: Hvad
betød hele dette forhold for Stevns og hans
kunst? Det er jo ikke sædvanligt, at en
kunstner helt op i fyrretyve-aars alderen
endnu bruger næsten hele sin arbejdskraft
og sin arbejdstid i andres tjeneste, som en
medarbejder, der maa underordne sin
personlighed og sit syn under andres. Vi véd
Kunstnerens moder ved rokken.
1891.
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
