Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Niels Larsen Stevns. Af Leo Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leo S vu an e
For godt en halv snes aar siden fik Stevns
endelig en stor opgave, der laa udenfor
det religiøse omraade, nemlig
udsmykningen med fresker af den nybyggede
mindehal for H. C. Andersen i Odense. Niels
Skovgaard og Svend Rathsack var blevet
bedt om en udtalelse angaaende
muligheden af at smykke hallen med relieffer,
men pegede begge paa Stevns som den, der
burde male fresker paa stedet. Han
begravede sig med iver i studiet af H. C. Andersens
liv og udførte en mængde akvareludkast,
hvoraf endelig fremgik et udvalg af 8
scener, der udførtes som fresker paa de
buede vægge. Om værdien af dette store
arbejde har der vistnok været enighed og
jeg tror, at det egentlig var med det, at
Stevns erobrede sig den plads som en
centralfigur i vor kunst, der saa tydeligt er
blevet ham indrømmet i de senere aar,
ikke mindst af mange unge malere. Men
det var jo ogsaa paa tide, han var nær op
mod det, der kaldes støvets aar, da han
udførte disse fresker.
Som illustration, som fortællinger om
digteren er de glimrende. Gennemgaaende
arbejder han kun med faa figurer, i energisk
bevægelse, der allerede ved første øjekast
gør scenen levende. Han er i ingen
henseende bange for det outrerede, og det
kommer ham godt tilpas, at helten er en
saa besynderlig barok fremtoning. Vi møder
i alle billederne denne lange sære figur med
de overstrømmende gestus, næsten
karikeret, men dog sympatisk fremstillet. Han
er hensynsløs i fastholden af det
karakteristiske i situationen, han har den ægte
kunstners trang til ikke at svække motivet,
men give det kraft, drive det til det yderste.
Men han har ogsaa takt til at vide, hvor
vidt han kan gaa; han strejfer karikaturen,
men glemmer dog ikke, hvem det er han
skildrer. Men det, der først og fremmest
slaar den indtrædende, er freskernes
koloristiske virkning og den lyskraft, der helt
igennem straaler ud fra dem. Sol er der i
alle de store billeder undtagen i det sidste,
og dette sollys, der gennemtrænger alt, gør
rummet til et festrum; det giver os det
rigtige førsteindtryk af den månd, hvis
liv — med hans egne ord — »er et smukt
eventyr, saa rigt og lyksaligt».
Her er jo ikke stedet til at tale om de
enkelte fresker, men jeg maa dog have
lov til at fremhæve det store billede, som
viser Odense illumineret og fakkeltoget til
den gamle digter. Det er maaske Stevns’
største maleriske bedrift. Hvilke
vanskeligheder frembyder dette nattebillede ikke,
ved de voldsomme modsætninger af lys
og mørke, de mange mennesker i uro og
bevægelse. Men alt er klaret overlegent,
og koloristisk er billedet i sandhed
betagende. Skønt det er nat, er alt set i farve,
med en enorm lyskraft i centret, alle
faklerne. Helhedsfarven i dragter og huse
er grønlig, i folkemængden gaar den over i
det dybe blaa, der brydes voldsomt og
med glimrende effekt af en rustrød tone;
og derover, som et dejligt naturbillede
over larmen, nattehimlen med dens skyer,
i dybe toner af violet.
Heldigvis fik Stevns lov til at forfølge
denne sejr, idet Ny Carlsbergfondet lod
ham udføre en række fresker i Hjørring
centralbibliotek, med motiver af skipper
Clements historie og Vendelboernes kampe
mod Svenskerne henimod midten af
1600-tallet. Rummet, hvori de er anbragt, er
desværre snævert, der mangler afstand,
der er her som saa ofte grund til at beklage,
at der gøres en betydelig indsats med
billedudsmykning af rum, der slet ikke er
egnede til den. Men fra Stevns’ side er
ogsaa her opgaven løst straalende.
Mere direkte fortsatte han arbejdet i
Odense med en lang række akvareller, der
var beregnet som illustrationer til en
udgave af H. C. Andersens »Mit livs æventyr».
Det var et selskab, der paatænkte denne
udgivelse, men desværre viste
omkostningerne ved farvereproduktionerne sig at
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
