Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Nordisk Kollegium. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Lehmann
H. O. Lange.
matiske Repræsentanter for Finland, Island
og Sverige, en righoldig Repræsentation for
Regering og Rigsdag og for alle de højere
Læreanstalter. Selve Festen blev indledet
af Generalkonsul H. O. Lange, der i sin Tale
gik ud fra Kollegiets Bomærke, som bærer
Indskriften: »Se dig ud». Studietiden paa
Kollegiet skulde være Forberedelsen til den
Gerning, som skulde øves i Fremtiden. Alle
de nordiske Lande har Brug for Ungdommen,
og det var Grundlæggerens Haab, at
Studenterne vilde bruge Tiden paa Nordisk
Kollegium til at dygtiggøre sig i Arbejdet
for deres Fædreland og i hele Nordens
Tjeneste. Rector magnificus ved Københavns
Universitet Professor C. E. Bloch, der er
Formand for Kollegiets Præsidium, sagde i
sin Tale, at det nye Kollegium nu var
Nordens største og bedst indrettede. Det var den
betydeligste Gåve, Studenterne har
modtaget, siden Christian den Fjerde grundlagde
sin Regens inde i den indre By ved
Rundetaarn. Naar det nye Nordiske Kollegium var
saa kærkomment just i København, var det,
fordi Danmarks Hovedstad nu er Nordens
førende Studenterby. Ved Universitetet er
der ca. 6 ooo Studenter, ved Polyteknisk
Læreanstalt i 500—1 600, og regner man dertil
Studenter ved Farmaceutisk Læreanstalt,
Veterinærskolen, Handelshøjskolen,
Tandlægeskolen, naar man sikkert op over 10 000.
Med megen Varme talte Rector om de Kaar,
hvorunder disse Studenter levede. De kom fra
alle Samfundslag, Bønder, Arbejdere,
Akademikere, men fortrinsvis fra Akademikere,
idet det her er som i alle Stænder, at Sønner
forholdsvis ofte vælger Faderens Livsgerning.
Studentens Arbejde er at læse, udvide sine
Kundskaber og danne sin Aand. Paa et
Tidspunkt, hvor ungdommen i alle andre
Erhverv er uddannet og selv tjener til deres
Ophold, er Studenten endnu en Lærling uden
Løn; han har endog Udgifter til Bøger og
Manuduktion, og det varer som Regel i
5—7 Aar. Han kan, og nogle maa, søge
lønnet Virksomhed ved Siden af Studiet,
men denne har altid i de nordiske Lande
været slet betalt og virker forsinkende.
Det at være Student koster de paarørende
ca. 2 000 Kr. aarlig, og i disse Tider, hvor
alle Priser stiger, endnu mere. For at være
nordisk Student kræves der ikke blot Flid,
men tillige stor Idealisme, og enhver maa
være forberedt paa at finde sig i Savn og
Nød, hvis han ikke har et rigt Hjem i Ryggen.
Man behøver blot at tænke, hvad det betyder
for en Lærer, Præst eller Dommer at holde
en eller to Sønner til Studiet.
For københavnske Studenter, der har
paarørende i København, er Forholdene
naturligvis ikke saa vanskelige som for
Provinsens Studenter. Af de ca. 10 000 Studenter i
København er imidlertid godt Halvdelen fra
Provinsen, og til saavel mandlige som
kvindelige Studenter er der knap 400
Kollegiepladser. Det var Kong Frederik den Anden,
der oprettede Communitetet, det store
Studenterlegat, og Christian den Fjerde, som i
1623 byggede Regensen. De bestaar begge
endnu og har hidtil været de unge studenters
største Hjælpekilde. De danske Konger gjorde
ikke dette for at hjælpe fattige Studenter,
men det var en simpel Nødvendighed for
dem, hvis de vilde sikre Riget Embedsmænd,
som var tilstrækkeligt uddannet. Senere hen
er der kommet flere Kollegier, dels oprettede
af enkelte Donatorer, hvorefter de bærer
Navn, og dels skabt af initiativrige Mænd
og Kvinder i Samvirke med Ståt,
Kommune og private.
Om disse Kollegiers Betydning for det
danske Samfund og for Opdragelsen af Ung-
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
