Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - En Buste fra Berninis Værksted i dansk Privateje. Af Jørgen B. Hartmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Buste fra Berninis V cer k st ed i dansk Privateje
skeren, hvis kærlige Omsorg nærede
Studierne. Til Grund for al sand Forskning,
hedder det i Indledningen, ligger et fast
Fundament; Spekulationer fører let paa
Afveje. Cimentos Dage var talte. Det
sidste Møde fandt Sted den 5. Marts 1667,
et Decennium siden Aabningen. Aarsagen
til Selskabets Opløsning var indre
Uoverensstemmelser. Dets Undersøgelser af
Lufttryk og Vacuum, Vandets Udvidelse ved
Frysning, Lyden, Lyset, Varmen,
Magnetismen og den elektriske Tiltrækning kunde
nok såå Splid mellem Parterne. Den
rastløse og kamplystne Borelli traadte ud af
Forsamlingen, snart fulgte Uliva og
Renal-dini i hans Spor. Da yderligere Prins
Leopold ophøjedes til
Kardinalsværdig-heden December 1667, fik Akademiet
Dødsstødet. Hermed afsluttede en af de
ældste og fornemste videnskabelige
Institutioner sin kortvarige men gloriøse
Existens.
Naar Pave Clemens IX iførte Leopold
det hellige Purpur, var det ikke for at
berøve ham hans verdslige Stilling, der vel
rummede Farer for Kirken, men simpelthen
fordi Purpuraterne Carlo og Giancarlo var
døde. Konsistoriet ønskede atter en Medici,
og Valget faldt efter nogen Vaklen paa vor
Prins. Han beklædte fra Barnsben et
Kanonikat i Køln og fortsatte saaledes
den gejstlige Karriere. Ved Siden af
Prælatkaldet, som han røgtede exemplarisk,
dyrkede Kardinalen de skønne Kunster.
Hans største Fortjeneste paa dette Omraade
er at have lagt Grunden til den Serie
Selvportrætter, der idag udgør en populær
Del af Uffiziernes Billedgalleri. Han ejede
endvidere en fortræffelig Samling
Haandteg-ninger, ordnede kronologisk af Baldinucci,
Berninis Biograf. Som Antikvar var han
Baron Stosch og Kardinal Albani
jævnbyrdig. Hans Agenter sendte fra alle Egne
af Italien Antiker til Pitti-Paladset:
Basrelieffer, Torsoer, Mønter, Kameer ■—■ intet
laa udenfor denne Mæcenats og Polyhistors
Lorenzo Bernini: Kardinal
Leopol do de Medici.
Paris, Louvre.
Interessesfære. Saa dyb og intens var hans
Beundring af de Gamle, at han tog Afstand
fra den moderne, »bizarre» Baroksmag og
hyldede Grækernes stille Enfold og ædle
Storhed, et Seculum før Winckelmann.
Ferdinand Iis Efterfølger, Cosimo III,
indrettede en Sal til Onklens Kunstskatte,
i hvilken man opstillede Fogginis Statue
af Kardinalen, med Devisen »Semper
rec-tus semper idem». Han døde i Florens den
10. November 1675 »con grandissimo danno
della Toscana».
Vi har nu betragtet Leopoldo de’ Medicis
officielle vita, hans intime Liv er os en
lukket Bog. Imidlertid røber Bustens Træk,
at vi ingenlunde staar overfor en
verdensfjern Asket, men et Menneske af Kød og
Blod. Munden er nydelsessyg (ital.
»gau-dente»), den fremskudte, fyldige
Underlæbe er typisk for Habsburgerne (Moderen
var Søster til den østrigske Kejser). Den
samme Mund havde Ferdinand II, der i det
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
