Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - En Buste fra Berninis Værksted i dansk Privateje. Af Jørgen B. Hartmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Buste fra Bern i nis Værksted i dansk Privateje
herigennem muliggøre en Placering af
Skulpturen i hans æuvre. Giovanni
Lorenzo Bernini kom til Verden i Neapel
1598. Filippo Baldinucci har beskrevet
hans triumfale Levned, der i mange Maader
former sig som Rubens’ Fyrstetilværelse.
Michelangelo laa forlængst i sin Grav,
men hans Epigoner fortsatte, uden
Mesterens Genius, Manéren. I ham laa Spiren
til den sidste grandiose Stilbevægelse:
Barokken. Bernini skabte Synthesen. Han
overvandt Eklekticismen og Manierismen,
der ledte uden at finde, og frigjorde
Kunsten, indblæste den ny Aand. Detaillen ofres
for Helhedens Skyld. Virtuositeten drives
til de yderste Grænser af det statisk mulige,
uden at den latente Balance opgives.
Det er det epoke gørende ved Bernini og
Rubens, der gør dem til Exponenter for
deres Tid, og Førere. Naturalismen sejrer
med Caravaggio, de skarpe Skygger, det
maleriske Sprog, Konturernes springende
Uklarhed kommer til Orde. Illusionen og
de dybe Perspektiver hersker, Effekten
stiger, Legemerne vrider sig, Figurerne vil
ses under skiftende Synsvinkler.
Renaissan-cens Ro og tektoniske Opbygning viger for
Dynamiken. Endog Beskueren bliver
hvileløs. Hvilken Romafarer har ikke kreset
omkring »Apollon og Daphne» i Museo
Borghese. Det er selve Forvandlingens
Moment, som størkner til det hvide
Carrara-Marmor. La santa Teresa foréviges paa
Extasens Tinde. Hemningsløs,
materialistisk, sensuel, profan er Bernini, et Sekels
Repræsentant. Han har mejslet
Aarhundredets Magthavere fra Paul V til Richelieu
og Louis Ouatorze, hugget Gravmæler,
romerske Fontæner og bygget
Peterskolonnaden. Som Arkitekt er han strengere, mere
klassisk end som Plastiker.
Busten af Pave Paul V (før 1621) viser
den unge, endnu slumrende Bernini (Elev
af Faderen Pietro B.): Behandlingen er
tør og detailleret, næsten kunstindustriel.
Glyptoteket ejer en lignende Fremstilling
af den Hellige Fader, i Bronce, udgaaet
fra Mesterens Atelier (se herom: Mario
Krohn i »Tidskrift f. Konstvetensk.», 1916,
p. 59 f.). Med Kardinal Scipione Borghese
(1632) naar han »la maniera grande» — det
fuldendte i Portrætkunst og
Menneskeskildring. Samtidig fastslaar han en Type,
der atter og atter gentages i Kunsthistorien.
Vi har for os en jovial, robust Levemand
med Fipskæg; Dobbelthagen og den tykke
Hals bevæger sig uhindret i den halvaabne
Krave. Øjnene ser til Siden, Baretten er
anbragt naturligt paa Hovedet. Marmorets
Aarer og Polituren gør Overfladen levende,
Glanslysene spiller paa det blanke Stof.
Samme Virkning tilsigter vor Buste, hvis
Opfattelse og Position hviler paa
Borghese-Portrættets. Uheldigvis slog Scipiones
Pande en Revne under Mejslingen. For
ikke at skuffe sin høje Velynder
forfærdigede Kunstneren i Hast et andet Exemplar,
der imidlertid staar tilbage for Nr. 1 i
Friskhed og direkte Oplevelse. Hvem
kender Medici-Skulpturernes Genesis?
Velazquez malede omkring 1650 den
bedagede Pontifex Maximus Innocens X.
Bernini giver os et stilfærdigt Indtryk af
den resignerede Gubbe. Anderledes
brovtende er Ludvig den Fjortende
(Versailles, 1665), Frugten af »Il Cavalieres»
Frankrigsbesøg. Hans Kunst er traadt ind i
tredie Fase, hvor den
kalligrafisk-dekora-tive Gevandtstil dominerer: et Virvar af
Rocailler, Snørkler og flagrende
Klædebon. I dette Repræsentationsstykke gaar
Bernini til Extremer. Som Olding tegnede
han Alexander Vils Gravmæle (1672—78);
han havde tidligere rejst Urban VIIIs
Monument i Peterskirken (1642—47), hvis
pyramidale Komposition bevares i
Alders-værket. Dette har han, bortset fra den
knælende Pave, næppe lagt Haand paa,
det udformedes af hans Lærlinge. Bernini
havde en Skare af Medhjælpere, en
Ateliervirksomhed, der kun kan jævnføres med
Rubens’ Malerskole. Ved den 82aariges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
