Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Skandinavisk Studentertog 1843. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Clausen
danske skandinavisme afslører sig som det
den var: camoufleret nationalliberalisme
efter almindelig europæisk recept.
Professor Thomander var nu bare
elskværdig og spøgefuld. Gubben mindede
studenterne om exempler på de fire konj
ugationer i den latinske grammatik: amare,
docere, legere, audire — saadan burde
Nordens folk ikke blot elske hverandre,
men lære af hverandre, læse hverandres
skrifter og lytte til hverandre. Men politiken
slugte de andre talere. Ordføreren fra Lund,
Göthe Thomé, var tydeligt nok gået i den
Plougske forberedelsesskole og bebudede,
at folkenes (d. v. s. studenternes) »brorskål»
vilde høres ud over Europa. Den
fanatiskliberale Hother Hage, en af »Fædrelandet»s
ledere, hævdede, at den politiske enhed var
en forudsætning for den åndelige. Næsten
uforskammet blev den pågående H. F.
Poulsen i sin forfængelige og selvfølende
tale: »Hvis I ikke anerkender det folk,
hvis sønner det er vor stolthed at være,
og som med velbegrundet tillid har set os
drage bort, da skal det strax være glemt
alt det I har gjort imod os, og ingen skal
mere end vi gyse tilbage for en union,
hvor vor moder, vort elskede Danmark,
skulde spille trælkvindens rolle.» Og Ploug
sagde i slutningstalen, at nu drog deltagerne
i studentertoget bort som repræsentanter
for en stor idé — »vi er af Eder udkårne
til ideens tjenere og kan aldrig mere forlade
dens banner». Store ord, men hvad man
håber og ønsker, det tror man gerne. Især i
de unge dage.
Da de danske Skandinaver var vel
hjemme igen, havde de fået blod på tanden.
Gennem Upsala-toget havde den
skandinaviske idé modtaget sin store, løfterige
indvielse. Men nu skulde det forsøges at
føre ideen ud i livet og skaffe
opmærksomhed om den i videre krese. Upsalafarerne
samledes og besluttede at stifte et
»Skandinavisk Samfund», hvis første paragraf
erklærede det som »Samfundets formål at
fremme det sociale og litterære samkvem
mellem de skandinaviske folk». Der var
overvejende stemning for kun at optage
folk af den studerende klasse, »fra hvilken
en åndelig virksomhed alene kunde udgå».
Ak, I svundne dages akademiske hof
færdighed!
Programmet tog sig uskyldigt nok ud;
men efter den påbudte anmeldelse for
autoriteterne blev man mistænksom i
kancelliet overfor den unægtelig
vidtspændende glose »social», og det blev til forbud
mod samfundets konstituering. Det hjalp
intet, at den foreløbige bestyrelse
appellerede til Kongen om ophævelse af forbudet
som et indgreb i den personlige frihed.
Christian VIII, der ikke så med venlige
øjne på de frihedsfordrende studenter,
dekreterede, at kancelliets forbud skulde stå
ved magt. Først da ældre og ansete borgere
samledes om den tanke gennem et
»Skandinavisk Selskab» at befordre den åndelige
forbindelse mellem de nordiske nationer,
blev bevillingen givet.
Helt hen over hovederne på Upsalas
studenter var Skandinavernes tog
selvfølgelig ikke gået. Da efterretningerne om
Danskernes forsøg på at stifte et
»Skandinavisk Samfund» var nået herop, var strax
en del rede til at ræsonnere »So ein Ding
müssen wir auch haben». Mere skeptisk
var den unge student C. H. Rundgren
(senere biskop), som i en pjece analyserede
den højst forskellige skandinaviske
opfattelse hos de to nationer. Det hed sig
ganske vist, at hovedformålet var at knytte
litterære forbindelser. Men man kan ikke
nægte, »at den af Danmarks sønner, som
tilstræber en skandinavisk forening,
hovedsagelig har en politisk tanke dermed, som
dølger sig under skinnet af litterær
forbindelse. Misfornøjede med den nuværende
situation søger de en anden; svage i og for
sig søger de støtte udefra.» Livsvilkårene
hos de to nationers ungdom er desuden
højst forskellige, og fordelen ved en skandi-
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
