Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Skandinavisk Studentertog 1843. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skandinavisk Studentertog 1843
navisk union vilde helt være på Danskernes
side. »For enhver der har omgåedes danske
studenter privat eller har taget del i deres
sammenkomster, må det stå klart, at
deres sympatier for Sverige grunder sig på
forhåbninger om en politisk forening. Der
er da ingen grund til at tro, at de skulle
være særlig begærlige efter et samfund,
hvis formål udelukkende er litterær
förbindelse.» På den anden side vilde den
svenske ungdom snart trættes ved
Danskernes evindelige politiske kandestøberier.
Endelig måtte Nordmændene da også med
i en virkelig skandinavisk forening, men
derom forlød jo intet endnu.
Man kan sige, at student Rundgrens
analyse var skarp og smidig, men ikke
uretfærdig. Den slog fast, hvorfor der
dengang og tyve år frem i tiden ikke kunde gro
nogen ægte skandinavisme frem, fordi
interesserne ikke var de samme. For
Sverige kom det slesvigske spørgsmål til
at betyde en hæmsko for en udvikling i
skandinavisk retning, og det var de Natio-
nalliberales store taktiske fejl fra først af
at knytte de to spørgsmål sammen.
Upsala fik på trods af Rundgrens kritik
dog også sit skandinaviske selskab. En
kres av udpræget intellektuelle unge, der
var trætte af den traditionelle
studenterkommers, havde fået en opstemthed i
sindet ved fremmedbesøget og higede mod
også at gøre en indsats for fædrelandet; thi
dette måtte dog gå i første række.
Programmet for selskabet var det sædvanlige:
fremme af litterær forbindelse mellem de
skandinaviske folk, og derved bidrage
til udviklingen af den skandinaviske
kultur.
Selskabet fik ingen større betydning.
Det subskriberede på nogle danske og
norske aviser og tidsskrifter. Og stort
andre spor satte skandinavismen sig endnu
ikke i Sverige udenfor de dansk påvirkede
krese i Lund. Medens den i Danmark snart
optager alle sind, ja næsten bliver en
modevare, stiller den offentlige mening i Sverige
sig foreløbig køligt og afventende.
12—Ord och Bild, 52:a årg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
