Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Fred og Ufred. Af G. Krogh-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fred, og Ufred
har gennemgaaet, denne Forskole. Her
skimter vi Ufredens Pædagogik og dens gode
Virkninger. Der kommer sjældent andet end godt
ud af Barneaarenes Stridigheder, kun Ufred,
ikke Krig. Derimod bliver det ofte gält, hvor
en nervøs og bekymret Fader eller Moder
blander sig op i det og søger at forhindre
eller afbryde Kampene med Formaninger
eller Straf. Lægger man Laag over Ufreden i
den Hensigt at udrydde den, ender det ofte
med farlige Eksplosioner. Saa gaar Ufreden
over til at blive Krig. Det gælder i det smaa,
men det gælder ogsaa i det store.
At arbejde for Fred er derfor ikke at stræbe
efter at udrydde Ufreden, for den kan og skal
ikke udryddes, men det er med forstaaende
og offervilligt Sind at medvirke til at give
Ufreden et rimeligt Spillerum og passende
Afløb, saa den kan gøre sin Gerning og
forsvinde uden at udarte til Krig. Man skal
netop, som Kant siger, lade Kræfterne slide
mod hinanden og frembringe og sikre Freden
ved at holde Kræfterne i Ligevægt under
deres levende Kappestrid.
Naturen og med den Ufreden er den stærke
Part, som altid vil bestaa. Kulturen og med den
Freden er den svage Part, der bestandig skal
værnes og vogtes, hvis den skal bestaa. Lad
os tænke paa det ældgamle Sagn om
Troldene, der hver Nat kom til Kirken og søgte at
rive ned, hvad Menneskene havde bygget op
om Dagen. Saadan omtrent er Fredsarbejdets
Vilkaar, og de bliver næppe anderledes.
Den Opfattelse, der her er givet Udtryk
for, kan maaske ved første Øjekast synes
noget mørk, men den er i Virkeligheden en
optimistisk Fredsopfattelse i Modsætning til
den traditionelle, som maa kaldes dvbt
pessimistisk, fordi den betragter al Ufred som
Udartning. Naar denne Krig engang er forbi,
vil Fredsarbejdet næppe trave videre i de
gamle Baner, saadan som det gjorde efter
sidste Verdenskrig. Fredsarbejdet er i
Støbeskeen, og det vil forhaabentlig engang
gen-opstaa i en ny og bedre Skikkelse. Hvor meget
vi til den Tid vil have glemt, er ikke godt at
vide, men vi burde vel i hvert Fald have
lært, at falske Forestillinger om Fred og Ufred
er farlige, fordi de avler Fredsidealer af den
Art, som Vejen til Helvede er brolagt med.
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
