- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioandra årgången. 1943 /
309

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Edvard Weie. Af Leo Swane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edvard W ei e

friere malerisk behandling, men han gaar
nu et skridt videre i rendyrkning af de
koloristiske virkemidler. Herved har
arbejdet med Delacroix-kopien støttet ham,
men givet ogsaa Isaksons kunst — og
igennem den fik den franske kubisme dog
ogsaa et ord at sige Weie. Selv bekendte
han sin gæld til Isakson efter dennes død,
idet han siger, at Isaksons indsats er
»epokegørende», og at han »først af alle og
heldigst har ført problemet om de fuldt logiske
farveklange frem til løsning og klarhed og
har skabt en grund for andre kunstnere,
der har samme maal, at arbejde videre
paa». Hvad Weie tilsigtede i retning af
enkel billedopbygning og en
sammenhængende farveskala, deraf faar vi et
indtryk i hans store modelbilleder og
nature morte’r i Kunstmuseet, af billederne
med motiv fra Langelinie og siden gennem
de yderst forenklede landskaber og
opstillinger fra trediverne. Det maa være
tilladt at holde sig til selve denne
produktion som udtryk for hans stræben uden at
forsøge sig paa en teori, som han selv har
lagt megen vægt paa og maaske udformet
skriftligt, men om hvis klarhed jeg ikke
kan have nogen mening.

En ting er sikker: Vi ved alle for lidt om
Weie. Nogle af os har fulgt hans kunst i
aartier eller aarsnese, men kender dog ikke
hans værksteds hemmeligheder, saa lidt
som nogen af Isaksons venner kendte hans.
Og mere og mere trak han sig tilbage,
udstillede næsten aldrig, vilde heller ikke
deltage i saadanne udstillinger, som kunde
give fx. vore skandinaviske frændefolk
besked om, at vi i ham ejede en stor
kunstner. For os, der har haft med saadanne
udstillinger at gøre, var det en sorg, at han
altid udeblev. Vi havde og har den tro, at
han hørte hjemme blandt de bedste i al
nutidskunst, og at denne plads ogsaa vil
blive ham givet, naar hans værk engang
bliver mere kendt. Det første skridt dertil
vil være afholdelsen af en stor udstilling;

Portræt af malerens søster, igoy.

at tænke paa en saadan under de nuværende
forhold vilde være uforsvarligt, men for
enhver, der har interesse af nutidskunsten,
er den et af de fredshaab, vi med
forventning ser hen til. Først en saadan udstilling
vil gøre det muligt for hver enkelt af os
at tage standpunkt til Weies værk som
helhed og i de enkelte perioder; mig vilde
det ikke overraske, om aarene fra omkring
1912 til omkring 1925 kom til at staa som
de rigeste og skønneste i hans kunstnerliv,
men hver periode vil sikkert give sit
værdifulde bidrag. Hvad der charmerer mig saa
meget i Weies kunst, at jeg synes, den er
paa højde med det ypperste fra tiden,
er først og fremmest en finhed, lethed og
klang i farven, som øjnene ikke bliver
mætte af at indsuge. Der findes fx.
modelstudier af ham fra de tidligere aar, der
ikke alene er udmærkede i formen, men med

309

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:09:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1943/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free