Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Holger Drachmann og hans Fader. Af Carl Dumreicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Dumreicher
spændte Forhold mellem de to Parter. Den
lange, værdige og indtrængende
Forsvars-skrivelse findes endnu i Foreningens Arkiv.
Af Holger Drachmanns Breve til
Hjemmet er Flertallet til Faderen og et Par til
den unge Stedmoder, som var en forstaaende
Mægler mellem Fader og Søn og lønnedes
med Stedsønnens fulde Hengivenhed og
Tillid. Her skal kun Hovedlinierne i Brevene
omtales. Desværre er Bogen jo ikke en
Brevveksling. Men man kan iøvrigt fra
Erindringerne let slutte sig til, hvorledes
A. G. Drachmanns Breve til Sønnen har
været. De har simpelthen indeholdt de
besindige Formaninger, bestemte Forbud
og gode Raad, som enhver fornuftig Fader
i lignende Tilfælde vilde føie sig forpligtet
til, og endvidere vist en bestandig lige
redebon Vilje til at strække sig saa vidt
som muligt med Hensyn til faderlig
Forstaaelse og virksom Støtte paa den ene
eller anden Maade.
Sønnens Breve viser naturligvis — og
først og fremmest i Brevene fra
Halvfjerdsernes urolige Periode — en stadig
op- eller nedadgaaende Kurve. Medens »En
Overkomplet» f. Eks. anerkendende
karakteriserer Faderen ved en Vending om, at
han ikke »fuldstændig tilhørte sin egen
Tid, men var begyndt at ane den
kommende», indeholder Brevene en Række
Udtalelser om ham som »den ældre, alvorlige,
af Livets Slid halvtrætte Månd, der
tilhører en halvforsvunden Tid», om »den
kølige Atmosfære» i Hjemmet og om den
bestandige og i og for sig berettigede
Spørgen om Resultater. Men jevnsides med
disse utaalmodige Udbrud, naar alt ikke
straks gik efter Ønske, staar ganske
modsatte Udtalelser, der takker for et Svars
rolige og hensynsfulde Form, for
Aaben-hjertighed eller uventet og overraskende
Hjælp. Det ene Øjeblik er Svarbrevet »et
saadant, som den ene Månd skriver til den
anden, og desforuden et Brev, som enhver
Søn kan være tilfreds med at modtage fra
sin Fader». Det næste Øjeblik drejer det
sig om »et træt, verdenserfarent og
ver-denskoldt Brev. Det kunde jeg have faaet
fra enhversomhelst ældre Månd». Ser man
bort fra disse — som Forholdene udviklede
sig — saa at sige uundgaaelige
Stemnings-udslag, er Hovedindtrykket, at Holger
Drachmann altid respekterede sin Fader
meget stærkt, altid søgte at hævde sig
selv og sine Anskuelser overfor ham og
godtgøre, at netop nu var han ved at blive
en Månd, netop nu var han paa rette Vej
indenfor Kunsten eller Kærligheden —-uden
altid at betænke, at Forsikringerne var
hørt før og sikkert senere vilde blive
gentaget ved nye Lejligheder. Man
fornemmer Gang paa Gang, hvor magtpaaliggende
det har været ham at staa godt i Faderens
Øjne og opnaa hans Billigelse af den
seneste Fase. Selv paa det erotiske Omraade
maatte der være Muligheder for virkelig
Forstaaelse. Holger Drachmann mente (i
Brevet, der skal forklare, hvorfor hans
første Ægteskab maatte sprænges), at han
foruden Arbejdsomheden ogsaa havde arvet
»andre og mere farlige Egenskaber», d. v. s.
en stærk og let vakt Erotik. Han har som
Bevis i »En Overkomplet» (om end
naturligvis »lidt vel romantisk» omdigtet) skildret
Faderens Forelskelse i Tiden mellem den
første Hustrus Død og det andet Ægteskab.
Episoden staar for ham som »et af de
smukkeste Momenter» i Faderens Liv. Om
A. G. Drachmann helt har billiget denne
Omtale, faar staa hen. Mod Slutningen af
sine »Erindringer» har han ialfald
indskudt nogle Linier om sig selv, der synes
at have en bestemt Hensigt:
Min anden svage Side (den første er, at han har
sat »Intelligensen alt for højt») har været min
Hengivenhed eller Svaghed, hvad man nu vil
kalde det, for det andet Køn. Herved maa ikke
forstaas nogen sexuel Udskejelse; thi jeg har i
min hele Ungdom gennemgaaende levet et kysk
og afholdende Liv. Men Kvinden har mit hele
Liv igennem havt en høj Grad af Tiltrækning for
mig og jeg er let bleven forelsket, ikke, som det
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
