Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Franz von Jessen. En dansk Journalist. Af Anders Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Vigen
den, at hans Død betragtedes som en
Kendsgerning. Han har ofte givet sine Landsmænd
Samtalestof, men aldrig har hans Navn
været i Folkemunde som dengang. Sagen
var imidlertid den, at han under Tyrkernes
farefulde Tilbagetog fra Kirkkilisse foretog
sin egen private Retræte i største Anonymitet.
Det viste sig at være velbetænkt. Han naaede
den tyrkiske Forsvarsstilling Tschataldja i
god Behold.
Under og efter de to Krige fortsatte Franz
von Jessen sin Udforskning af
Balkanhalvøens nationale og politiske Forhold. Han
blev en Kender af dette »urolige Hjørne»,
dette Rugested for europæiske Forviklinger,
hvor ogsaa Verdenskrigen skulde vælge sit
Udspring. Allerede i hans Rejsebøger fra
1906—08: »Egne jeg saa», »Begivenheder
jeg oplevede», »Mennesker jeg mødte» spiller
Balkan en Rolle. I Romanen »Katja» er det
Balkan og Rusland, der afgiver Milieuet.
Ogsaa denne Bog, hvis Herkomst fra
personlig Oplevelse ikke er uigennemskuelig, og
hvis litterære Værdi er en ved Oversættelser til
mange Sprog fastslaaet international
Kendsgerning, aflægger sit Vidnesbyrd om den
Tiltrækning, Europas østlige og sydøstlige
Grænselande altid har øvet paa Franz von Jessen.
De Bladartikler fra Feltet Konstantinopel—
Oslo, St. Petersborg—Paris, Peking—St.
Thomas, som han har samlet i sine Rejsebøger,
er iøvrigt ikke blot Døgnværk, de er ogsaa
Litteratur. Der er ingen trætte Linjer i disse
Korrespondancer, men det har taget Tid og
kostet Arbejde at skrive dem, og Læseren bør
heller ikke haste igennem dem, hvis han ikke
blot vil mærke sig fortidige Fakta, men ogsaa
nyde en Ordenes Kunst, der har holdt sig frisk.
Franz von Jessens Pen kan gøre sig
penselbred, og den kan arbejde i Detalje som en
Broderenaal. Hans Verden er mættet med
Virkelighed, men selv naar Virkeligheden er
mandschurisk Ælte og Snavs, pletter den
ikke hans Skrivepapir. Han fornyer ikke
Sproget, men hvor han er bedst, udnytter
han det til sidste Trevl. Han tegner ypperligt
efter levende Model, ikke saaledes at forstaa,
at han gaar dybt som Psykolog, men de Træk,
der behersker hans eget Indtryk af en Profil,
et Fysiognomi, en Karakter, sammenfatter
han med Mesterhaand i et Rids, som man
husker.
Men Franz von Jessen var ikke blot ude,
og man maa se ham hjemme for at forstaa,
hvorfor det var ham saa magtpaaliggende at
vinde Kendskab til det fremmede. Det
dansktyske Mellemværende, der skabtes i 1864,
var for ham ikke mindre end det
fransktyske fra 1870/71 et europæisk Anliggende.
Det maatte ses i den store Sammenhæng, og
det gentog sig for ham overalt, hvor
Statsorganismen omfattede uvillige
Fremmedelementer. Kun for Ruslands Vedkommende gav
han paa dette Punkt Centralmagten
Absolutioner. Rusland var jo i Svogerskab med
Danmark og i Forbund med det elskede
Frankrig og desuden, uden for dets egne
Grænser, de slaviske Nationalstaters Værge
og Haab.
Franz von Jessens Orientering over for
den europæiske Udvikling i Aarene fra
Aarhundredskiftet til Verdenskrigen er med
andre Ord givet ved Danmarks i hans Øjne
umistelige Krav paa Opfyldelsen av § 5 i
Pragerfreden af 1864; den dansk-tyske Grænse
skal og maa revideres i Overensstemmelse
med Nationalitetsprincipet. Og i det hele
taget er Virkeliggørelsen af dette Princip en
Livssag for Europa. Men saa sandt dextra
dei ubique est, kan dets Sejr heller ikke
udeblive. Under Paavirkning af den tyske
Köller-Ivurs i Nordslesvig bliver hans vest-østlige
Indstilling umiskendelig. Men medens han
venter paa Europa, melder han sig til
forreste Linje i Kampen for Danskheden Syd
for Grænsen. I Tale og Skrift gør han dens
Sag til sin. Mere end det: netop fordi Sagen
ogsaa er Europas, og dens Udfald
sandsynligvis afhængig af Omverdenens
Forstaaelse, maa det slesvigske Spørgsmaal bringes
under fuld Belysning, og da det danske
Sprog ikke rækker langt, maa et
Verdenssprog træde til. Franz von Jessen undfanger
da Ideen til en Haandbog i det nordslesvigske
Spørgsmaals Historie, og den bliver realiseret
med hem som Redaktør. Bogen udkom i
1901, en fransk Udgave fulgte i 1906. Dens
Medarbejderes ypperlige Sagkunskab og
Redaktørens Krav om, at kun Kendsgerninger
maatte forelægges, gjorde den til et Værk,
der var sit nationale Formaal baade værdigt
og tjenligt. Det turde være kendt, at Bogens
dokumentariske Værdi gjorde sig stærkt
gældende under Versailles-Forhandlingerne i
1919.
Til Haandbogens aktmæssige og
langsig-tige Indlæg i det sønderjydske Spørsmaal
føjede Journalisten og Taleren Franz von
Jessen Aarene igennem en Polemik, hvortil
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
