Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Skamlingsbanken gennem 100 Aar. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talerstolen paa S k a m lingsb anken.
S kam ling s b anken gennem ioo Aar
Af Johannes Lehmann
—^ ET AAR, der er gaaet, er værd
at mindes i Dagene, der kommer, fordi der
er gaaet et Sekel, siden det første
Folkemøde holdtes paa den skønne
Skamlings-banke, det højeste Punkt i Sønderjylland,
som en Kreds af Nordslesvigere købte i
1843 for der at kunne samles til en aarlig
Fest med Venner ikke blot fra Kongeriget,
men fra hele Norden. Stedet ved Lillebælt,
ca. 10 km Sydøst for Kolding, var og er et
Ideal til dette Formaal, og ved det første
slesvigske Stævne den 18. Maj 1843 var
der Deltagere i stort Tal fra Landets
forskelligste Egne. Det var ved denne
Lejlighed, Kammerraad I. C. Drewsen paa
Indbydernes Vegne overrakte den djærve og
uforfærdede P. H. Lorentzen et sølverne
Drikkehorn, tilvejebragt ved
Enkeltmands-bidrag paa en Mark, som Tak, fordi han
havde været det danske Sprogs modige
Forsvarer. Dette Sprogmøde paa
Skam-lingsbanken blev en Begivenhed, som
styrkede Danskheden i dens haarde Kamp
for Modersmaalets Ret. Men Møderne
senere fik en langt større Rækkevidde, end
man oprindelig havde tænkt. Sønderjyder
traf sammen med Kongerigets Danske —
senere med Nordmænd og Svenskere — og
fra Talerstolen lød Ord, der gav Genlyd
videnom. De underbyggede Begreberne om
det at være dansk, og de understregede
Samhørigheden mellem Landsdelene og
Brødrene paa den anden Side Øresund. For
Norden som Helhed var Skamlingsbanken
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
