Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Skamlingsbanken gennem 100 Aar. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaml ingsbankcn gennem i o o Aar
og de blev forstærkede ved P.
Hiort-Loren-zens modige Optræden den ii., 14. og 16.
November, da han »talte Dansk og vedblev
at tale Dansk», og det fandt endelig sin
store og folkelige Udløsning i de to Taler,
som den unge Bonde Laurids Skau holdt
paa Skamling den 18. Maj 1843 og den 4.
Juli 1844. Begge Taler var skrevet og
gennemtænkt af Professor Chr. Flor, en af
de ejendommeligste Mænd i det nordiske
nationale Arbejde. Siden hin Tid har derför
Sprogkravet været det fundamentale i det
sønderjydske Folks Liv og ikke mindst i
de vanskelige Aar under fremmed
Herredømme.
Den anden Tone var Kravet om at leve
som Danskere. Orla Lehmann og N. F. S.
Grundtvig gjorde sig med lidenskabelig
Styrke til Talsmænd herfor i 1844, og de
appellerede da og senere hen til Støtte fra
Venner paa den skandinaviske Halvø. Det
forløsende Ord blev dansk Folkelighed, og
lidt efter lidt tog Tanken om at oprette en
Bondehøjskole i Sønderjylland fast Form.
Den skulde fremme det nordiske og folkelige
Arbejde og gøre den opvoksende Slægt
moden til selv at yde en Indsats. Højskolens
Fader gav i et stort Syn denne Tanke sin
Velsignelse ved Mødet den 4. Juli 1844, og
fremsynt saa lian, hvad denne Skole vilde
komme til at betyde. Nu hundrede Aar efter
er den blevet til Virkelighed. Den tredie
Tone var Norden, det treenige Norden, som
Orla Lehmann og hans Ven Carl Ploug særlig
henviste til. Denne evigunge Tanke om det
treenige Norden er der Gang paa Gang
blevet talt om og vil ogsaa blive det i
Dagene, der kommer, selvom de nordiske
Staters Antal er forøget. En dyb Genklang
gav det, da Bjørnson i Juni 1906 stod paa
Skamlingsbankens Talerstol. Hvad han da
profeterede, er ikke blevet til Virkelighed
endnu, men hans Tanker lever den Dag
i Dag.
Skamlingsbankens Historie viser, at
Slutstenen paa Optakten i 1840 var Krigen
Skamlingsbanken med Støtten.
1848—50, i hvilken det danske Folk
oplevede et stort nationalt Gennembrud, som
ganske vist gik i Spænd med den første dybe
Skuffelse. Trods al Sympati fra Norge og
Sverige og trods direkte opofrende Hjælp
lærte det danske Folk i de Aar, at det
maatte stole paa sig selv. Sejr blev der
vundet dengang, men de store Livsspørgsmaal
blev ikke ordnet, saadan som mange havde
haabet det. De mørke Skyer hang stadig
over Horisonten, snart trak de tæt sammen,
og Følgen blev det ulykkelige 1864, der gav
Danmark saa dybt et Ulivssaar.
Et af de første Resultater af Danmarks
Sønderlemmelse var, at Sønderjylland i en
Aarrække efter 1864 blev et Land uden
Ungdom. Modløshed havde grebet mange,
og de udvandrede derfor til det fremmede
i Haabet om, at Landet i Henhold til de
givne Løfter i Paragraf 5 snart vilde kunde
stemme sig hjem igen. Det blev, som alle
ved, helt anderledes, og først i 1880 kom
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
