Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Skamlingsbanken gennem 100 Aar. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes L ehmann
der nyt Haab, da Sprogforeningen blev
stiftet, og de berettigede Forventninger
forstærkedes i 1880 ved Vælgerforeningens
Oprettelse. Da Skoleforeningen i 1892
begyndte sin Virksomhed, toges alle aandelige
Vaaben i Brug. Man forstod, at der atter
var skabt Muligheder for, at de danske
Sønderjyder nu kunde følge med i hele den
rige folkelige Udvikling, som Danmark
oplevede efter 1864. Forbindelsestraadene til
Moderlandet knyttedes fastere og fastere,
og paa direkte og indirekte Vis ydede Norge
og Sverige en Støtte, som ikke kan
overvurderes.
Overalt i Sønderjylland var der Gæring
i Folkelivet, og det satte naturligvis sit
Præg paa Skamlingsbankefesterne i 1893
og 1894 med store Taler af Gustav
Johansen, Jens Jessen og H. P. Hanssen. Paa en
Maade kan man sige, at det var de samme
Toner, der lød nu 50 Aar efter, men de var
iklædt andre Ord. Den gamle Modløshed
var veget, Retningslinien for det fremtidige
Arbejde blev lagt i stor Frimodighed. Det
var Sproget og det folkelige, som nu i første
Række skulde plejes. Det var Forbindelsen
med dansk Aandsliv, der skulde fremme
det store Genrejsningsarbejde, som
nødvendigvis maatte gøres for at føre
Sønderjylland frem.
Ved Sankt Hans-Møderne i 1902 kom
Gennembrudet. Læser man nu, hvad Jakob
Petersen skriver om dem, er det klart, at
de fik deres Præg af, at der laa en Grænse
mellem Nørre- og Sønderjylland. Det gav
Ordene deres Vægt. Det var Sprogets Tone,
som fik Overtaget, og ingen kan undre sig
over, at disse Stævners Formaal i første
Række var at oplive de bange Sind, der led
under Fremmedherredømmets trange Kaar,
som særlig søgte at hindre det danske Sprog
i at leve sit naturlige Liv. Saa kom
imidlertid 1914, og alt blev anderledes.
Sønderjyllands Ungdom maatte bløde paa
Slagmarkerne. Da Dramaet var endt, da det
blev Virkelighed, som man gennem Aarene
havde talt om og haabet paa ved Møderne
paa Skamlingsbanken, var man over hele
Norden klar over, at det var Tonerne herfra,
der havde bidraget væsentligst til at bære
Sejren hjem, de brusende Toner, hvis
dybeste Grund var Folkenes
Selvbestemmelsesret. Der er aldrig ført bedre Tale end paa
dette Sønderjyllands Bjerg om alt det,
der tjente Danmark og dermed Norden
bedst. Det var ikke altid, at Ordene var saa
højstemte og beaandede, som da Lehmann,
Grundtvig, Jens Jessen, Bjørnson og H. P.
Hanssen var der, men Understrømmen,
Hjertelaget var altid ens, et Udtryk for det
reneste og skønneste. Medens Hadet og
Hævnen fejrer Triumfer, staar
Skamlingsbanken som et Bolværk mod, at de aldrig
faar Raaderum i danske Menneskers Sind.
Skamlingsbanken er et Symbol paa, at det
danske Folk med Tilslutning fra de
nordiske vil bevare Retsbevidstheden, som har
været et Særkende hos os gennem Tiderne.
Paa Skamlingsbanken har der i de sidste
hundrede Aar lydt dansk og nordisk Tale,
naar store Begivenheder kaldte Folkene
sammen. Den nationale Vækkelse faldt
sammen med en stærk nordisk Bevægelse,
og man har altid fra Skamling peget paa,
at der var en nær Forbindelse mellem denne
og den danske Nationalitetskamp ved
Nordens Sydgrænse. Den fulgtes med varm
Sympati af et stigende Tal af de bedste
Kvinder og Mænd i vore Brødrelande.
Katastrofen i 1864 evnede ikke at rokke ved den
Kendsgerning, at det danske Slesvig
aandeligt og kulturelt vedblev at føie sig knyttet
til Norden. Det maa regnes for en Lykke,
at denne Samhørighedsfølelse voksede sig
stærkere og stærkere, medens Aarene gik.
»Du gamla, du fria», »Ja, vi elsker dette
landet», og »Vårt land, vårt land, vårt
fosterland» har altid haft samme
Hjemstavns-ret paa Skamling som de danske Sange.
Holger Andersen har udtalt, at, som det
paa Halvtredsaarsdagen for Kampen ved
Helgoland den 9. Maj 1914 blev sagt paa
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
