Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Michael Rosings Dagbog. Af I. C. Normann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. C. Norman n
Théåtre Français før Revolutionen.
Peyre og Waillys Bygning jra 1782 paa det Sted, hvor nu Odéon ligger.
for de førende Nationers Aand indenfor
Teatrets Verden.
Rosing rejser ud i et Europa, hvor det
gærer paa Teatrene, mindst maaske i Paris,
her er man mest optaget af at opløse
Genrerne, man lever, hvad Spillet angaar,
paa en solid traditionel Kærne.
Beau-marchais er dog en Fanfare om ny Tid,
mest i Mannheim og Berlin, hvor man
paavirket af Diderot og Lessing paa
Skuespillets og Lystspillets Omraader søger
frem til prægnante Udtryk for borgerlig
Selvbevidsthed i naturlig Form, trodsende
paa den ene Front den franske hastemte
Tragediestil, paa den anden de italienske
Harlekinaders midtpunktflyende
Klovneløjer. Det er Tredjestanden, der vil skaffe
sig Ordlyd før Revolutionen og gør det
navnlig med Schiller, Schröder og Iffland.
Teaterkunsten er ved at lægge det
Fundament, som den bygger paa den Dag i Dag.
Den gør det med furiøse Ordstrømme
bølgende af Oprør i Tragedien og med
langsommelige Redegørelser for sjælelige
Dybsindigheder i Skuespillet, først og sidst vil
den være interessant. Der er ingen Tvivl
om, at en førende Skuespiller som Iffland
— samtidig førende Dramatiker — med sit
uomtvistelige Talent har været en
fremragende Krukke. Dr. Schyberg er
imidlertid paa Vej til at gøre ham til en Katsjalof,
det kunde man vistnok skændes om. Vilde
man rekonstruere Iffland som Skuespiller
efter Henschels Tegninger og hans egne
Skuespiltekster, vilde man sikkert faa et
Hovedindtryk af interessant Façade, men
Façade.
Hele denne tyske Dramatiker og Aktør
Bevægelse kan ikke tænkes mulig uden
Impulser fra Diderot og de med
Beau-marchais opdukkede Samfundsdramatikere
for ikke at glemme de engelske
Dramatikere i Tiden, der tog det borgerlige
Selskab under Behandling paa deres satiriske
Maade. Rosing og hans Kammerater, der
hjemme havde spillet i Diderot og
Beau-marchais, har ikke det Held at genopleve
dem i Paris, til Gengæld fornyer de og
stifter de Bekendtskab med Voltaire, med
Zaire og Mahomet, navnlig af denne
Tragedie giver Rosing en yderst levende
Fremstilling (som Dr. Schyberg uddyber med
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
