- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiotredje årgången. 1944 /
164

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Brødrene Brandes. Af Fr. Hegel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fr. Hegel

Toppen af en Høj midt i en stor Grund og
med vid Udsigt. Mod Haven har Huset i
Fløjene to markerede Fremspring, og det
tilbagetrukne Midterparti, hvor Udgangen
er, virker derfor noget smalt og indeklemt.
En vittig og kunstnerisk Månd, mærkelig
nok en Gardeofficer, sagde en Gang, at
Huset fra denne Side virkede som den altfor
fyldige Barm paa en Kvinde indeklemt i
en gammeldags snæver Corsage. Meget
vittigt og helt rigtigt.

Georg Brandes var i Ydre smukkere end
Edvard. Han var slankere, mere racepræget,
mere Fanatiker, men ogsaa mere
Primadonna der ikke som Broderen kunde leve
helt og aldeles nogle Timer i en enkelt Stues
Atmosfære og Stemning. Der var altid den
store Verdens Kuliser rundt omkring ham,
følte man. Jeg har haft meget at gøre med
Georg Brandes, men selvfølgelig først da
han blev ældre. Vittig, ond, indsmigrende,
god, morsom, skarp, og ogsaa meget blid
og stille. Alt kunde man møde. Det eneste,
jeg ikke har haft den umiddelbare Følelse
af, var, at han var Føreren. Den de andre
flokkedes om. Jeg synes, han var en Ener
med hele det Særpræg, dette giver. Jeg
læser derfor altid med Interesse om Brandes
Ungdom og Indsats, for at forstaa det, men
det er, ligesom det er en anden Person end
den, jeg kendte.

I Forlagsspørgsmaal var han altid
vanskelig. Urimelig og ganske uforstaaende. Han
skrev en Gang, at ved Indkørslerne til
København skulde der opstilles
Kæmpeskilte, og paa disse skulde Danskernes
Karakteristik staa »Ævl og Vrøvl», saa vidste
man, hvad man havde at holde sig til.
Mange er de vrede Breve, han skrev, fordi
hans Bøger ikke blev averteret nok,
»overhovedet ikke en Annonce». Saa, som Regel,
efter at vi havde sendt ham Aviserne og
vist, at der havde været annonceret i Uger
og rigeligt, kom der en høflig Undskyldning.
En Gang var det særlig gält. Han bebrejdede

os i usædvanlig stærk Grad, at Forlaget
intet, absolut intet, gjorde for ham. Jeg
svarede med Tal, med de Kendsgerninger
der var, nemlig at vi havde flere hundrede
Tusind bundet i hans Produktion (dog
Beløb efter vore Forhold), men han svarede
igen uden at forandre sit Indtryk, og
omsider maatte jeg gaa til en Mellemmand,
en Forretningsmand, Benny Dessau, der fik
ham det forklaret, og Striden bilagt. Nogen
Tid efter omtalte jeg det for Edvard
Brandes, som med høj Latter sagde: »Ja, men
Hegel, De maa da kende min Broder saa
meget, at De ved, at naar han læser,
springer han altid Tal over. Han læser nok
Deres Breve, men Tallene opfatter han ikke,
simpelthen fordi han overhovedet ikke læser
dem.» Utvivlsomt var det rigtigt. Afdøde
Bogtrykker Græbe havde en Mængde
morsomme og meget personlige Breve fra
Georg Brandes. Jeg tror, de nu findes paa
Det kongelige Bibliotek.

Georg Brandes var ofte urimelig, men
han havde den mærkelige og sjældne
Egenskab, at han bagefter vidste det og gjorde
Undskyldning. Jeg mindes, at jeg en Gang
til et Tidsskrift (Maanedsmagasinet) bad
ham om et Par Ord til en Række nordiske
Definitioner af, hvad man her i Landet
forstod med Begrebet en Gentleman. Det viste
sig, at Brandes, hvad jeg ikke vidste, laa
med Aarebetændelse i Benene paa et af
Byens Hospitaler. Mit Brev blev
videresendt og traf ham i daarligt Humør.

Hans Svar lød omtrent saaledes: En
Gentleman er i hvert Fald ikke den, der
forstyrrer en ældre og forpint Månd, der
ligger syg og lidende paa Hospital. Det var
jo beklageligt, men ikke min Fejl. Saa gik
der nogle Maaneder, saa fik jeg et Brev fra
ham, hvori han skrev omtrent saaledes:
Kan De tilgive en ældre forpint Månd, at
han besvarede en venlig Forespørgsel med
uoverlagte Ord etc. Men saa gjorde jeg det
helt forkerte. Selvfølgelig, og her maa jeg
bebrejde mig selv min Uartighed. Jeg sva-

164

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:09:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1944/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free