Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Cornelia. Af Sextus Propertius. Oversat af Axel Juel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Axel Juel
Kys dem, saa ofte de græder, og kys dem fra deres Moder. —
Omsorgen for deres Hjem, alting vil paahvile Dig.
Dersom Du selv er bedrøvet, saa lad ikke Børnene se det,
kommer de, maa Du til Kys byde en taareløs Kind.
Nætterne maa være nok til Sorgen over mig, Paulus,
tit skal i Drømme Du tro, at jeg er hos Dig endnu.
Og naar i Ensomhed til mit Drømmebilled Du taler,
da skal Du lyttende tro, at jeg besvarer hvert Ord.
Sker det, at Ægtesengen igen skal beredes til Bryllup,
sidder en anden paa de Hynder, hvor fordum jeg sad,
lov mig da, Børn, at I kun viser Glæde derved for Jer Fader,
er I en Stedmoder god, saa er hun god imod Jer.
Tal ikke altfor ofte og godt om mig, hun vil kunne
føie de rosende Ord vendt som en Dadel mod sig.
Men hvis Jer Fader kan nøjes med Mindet, nu jeg er en Skygge,
hvis han vil være mig tro, nu jeg er Aske og Støv,
vis ham da Omsorg, og tænk paa — i Tide — at snart vil han ældes,
stands hver Bekymring, som vil ramme den ensomme Månd.
Give Jer Skæbnen de Aar, den har ranet fra mig, saa vil Paulus
lykkelig ældes og dø, omgivet af mine Børn.
Og saa er alting godt. I har aldrig bedrøvet Jer Moder,
og I har ledsaget mig, alle, idag til min Grav.
Nu er mit Forsvar til Ende. Saa rejs Jer, I grædende Vidner,
mens man mig yder paa Jord Takken, mit Liv har fortjent.
Himlen sig aabner for Hæder. O maatte jeg nu kendes værdig
til at man færger mig bort til de lyksaliges Land!
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>