Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Teater i København 1943—1944. Soya faar Sukces — Unge Instruktører rykker frem. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater i København 1943—1944
Soya faar Sitkces — Unge Instruktører rykker frem
Af Harald Mogensen
ÆSONEN bød i to Tilfælde paa
Opførelserne af to Værker af samme Forfatter.
Denne Dobbelt-Yndest tilfaldt dels
Shakespeare, dels Soya, det nys afsluttede
Spille-aars to store Trumf-S’er. Det vidner om
Spændvidde hos dansk Teater og dets
Publikum, at det har haft Lyst til at spille og se
baade Dramaets Altmeister og et uvornt
enfant terrible som Experimentatoren Soya.
Under Brobuen mellem Shakespeare og Soya
forsamledes iøvrigt en duknakket og broget
Flok af Klassikere og Moderne. Hvad angaar
Repertoirets Bonitet og Udvalgets Dristighed
viste Aarets Kurve en faldende Tendens.
Sæsonen 1943—44 var i mange Retninger en
Hvilesæson, ogsaa fordi »Macbeth», som kunde
være blevet dansk Teaters Talerør netop nu,
faldt. Men Publikum strømmede til Teatrene,
og Forestillingerne fortjente i mange Tilfælde
deres Tilstrømning.
Det kongelige Teater indledede Sæsonen
med William Shakespeares
Helligtrekongersaften eller Hvad I vil, iscenesat af Holger
Gabrielsen. Dette Stykke har rige Traditioner
i dansk Teater. Sidst gik det for en halv
Snes Aar siden, sat op med løssluppen
Fantasi og vældige Karnevalsløj er af Johannes
Poulsen. Nogen fuldendt Forestilling var det
ikke, men festlig. Den forløste
Renaissance-humøret i Shakespeares løbske Farce. Det
løbske ligger ikke for Holger Gabrielsens
Iscenesættertemperament. Det var ikke nogen
overgiven og sprælsk Fantasiens Kehraus,
han gav os at se, men en velarrangeret og
velberegnet Selskabsdans. Ovenpaa Erindringens
ødsle Poulsenske »Hvad I vil» virkede denne
Opførelse i det ydre pauver og sparsommelig.
Arne Ungermanns Dekorationer i italiensk
Renaissancestil à la hans
Boccaccio-Illustra-tioner var som Helhed kedelige og vidnede
om den for Tiden herskende Mangel paa
Maling i Danmark! Og det er maaske hele
Forklaringen paa denne knapt budgetterede
og rationerede Shakespeare.
Men disse Indvendinger blegner i Lyset
fra Holger Gabrielsens fremragende
Personinstruktion. Johannes Poulsen smurte i grove
Strøg og grelle Farver sit Shakespeare-Maleri
op. Gabrielsen stikker i Kobber, graverer -—
med Sans for Enkelthederne, for
Udpenslingen. Replikkerne forstaas, og Ordene,
Versene høres i hans Iscenesættelse. De skønne
og dybsindige Refleksioner over Elskov, om
Mandens og Kvindens og Kærlighedens
Væsen (»Hvis Elskov næres af Musik, saa spil»
osv.), som særlig giver »Helligtrekongersaften»
dets Værdi, blev hørt og forstaaet paa den
anden Side Orkestergraven. De komiske
Scener fik ikke Lov til at overdøve det pikante,
erotiske Spil i Shakespeares Lystspil om
Kvinden i Mandsforklædning, som elskes af
en Kvinde, og hele den knitrende elektriske
Elskovsleg. For første Gang i dansk
Teaterhistorie var de to Hovedelementer hos
Shakespeare bragt i Balance. I Fru Heibergs Tid
strøg hun helt det komiske Trekløver og dets
Uglspilstreger, i Olaf Poulsens og hans Nevø
Johannes Poulsens druknede Poesien i
Latterkaskader, hos Holger Gabrielsen var Brikkerne
alle sat paa Plads paa hver sin Side af
Brædtet, og Spillet fik en retfærdig Start.
Holger Gabrielsen udførte selv Malvolio,
hans store Indsats allerede i Johannes
Poulsens Iscenesættelse, en af hans mesterligste
komiske Figurer, med de zirlige, trippende
Haneben, det hovmodige, affekterede
Æselsan-sigt og den overkorrekte Smagen paa Ordene.
Men han giver ogsaa sin Malvolio en tragisk
Accent, en forfulgt Uskyldighed, en skuffet
Drømmer. Ved denne Opførelse havde han
sat endnu en Streg under dette Moment, i
Slutakten virkede Malvolio som en Jøde ved
Grædemuren, der sønderriver sine Klæder.
Man skal dog vel le lidt af, at han faar sin
velfortjente Straf. Gabrielsens Malvolio har
faaet en Drejning i Retning af for meget
Menneske og for lidt Kalkun.
Narrens svære Rolle var overladt til Mo-
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
