Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den unge Christian Frederik
at den vidner om Prinsens »nöjagtige
Hukommelse og Forkærlighed for bestemte
Opgivelser». Dette er ganske rigtigt, ligesom
det bör erindres, at Dagbögers Værdi som
historiske Kilder i Reglen overgaar
Memoirers. Men selv Dagböger er dog
behæftede med visse almindelige
Skröbelig-heder, som gör, at de maa pröves paa det
övrige bevarede Kildestof. Rigsarkivar
Linvald har ved Siden af dem benyttet de
officielle Aktstykker i det danske Rigsarkiv.
Det kan ikke nægtes, at dette Materiale i
nogen Grad er ensidigt. Det viser ikke saa
meget Omverdenens Syn paa Prinsen som
dennes egen Indstilling til sine Omgivelser.
Det vilde have været heldigt, hvis et
tilsvarende Stof udefra kunde have været
lagt ved Siden af Dagbogen. Udgiveren
erklærer, at Dagbogen »aflægger
Vidnesbyrd om hans [Prinsens]
Sandhedskærlighed og Retfærdighetstrang». Hvorledes
kan man godtgöre en Kildes
Sandhedskærlighed undtagen ved Sammenligning
med en anden om samme Emne? Thi
»indre» Vidnesbyrd batter ikke höjt i
moderne Kritik.
Det skal derimod ikke nægtes, at der paa
Grundlag af Christian Frederiks Dagbog
alene kan siges en hel Del om hans Udvikling.
Den viser en Sommerfuglenatur, der med
Selvfölelse flagrer fra Blomst til Blomst,
thi paa et meget tidligt Tidspunkt er det
unge Menneske stærkt optaget af Damerne
og viser dem paa Watteausk Manér sin
Hyldest. Det morsomste Vidnesbyrd om
Ynglingens Selvtilfredshed er næsten
Skildringen af hans Konfirmation 1803, da han
overstraaler sine Söskende, og hele Hoffet
svömmer om i en Ström af Rörelse; »selv
Drabanterne græd»(!). Samme Aar traf
Christian Frederik paa sin förste
Udenlandsrejse sin förste Hustru, Kusinen
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.
Dette förte 1804 til en Forlovelse, som to
Aar senere aflöstes af Ægteskab.
Der har aldrig hersket nogen Tvivl
blandt Historikerne om, at denne
Forbindelse var meget ulykkelig, og at Ansvaret
herfor först og fremmest paahvilede den
kvindelige Part. Til at karakterisere
Charlotte Frederikke er det nok at sige, at hun
blev Moder til den senere Kong Frederik
VII, thi i et og alt slægtede denne hende
paa. Det maa til Christian Frederiks
Undskyldning for Forlovelsen anföres, at han
var meget ung, endnu ikke fyldt 18 Aar,
mens Prinsessen var to Aar ældre. Christian
Frederiks Menneskekundskab blev aldrig
synderlig stor, og var den Gang endnu
mindre; karakteristisk nok ser man af
samme Dagbog, at han paa Rejsen traf den
senere saa berömte preussiske Feltmarskal
Blücher, men kun opfattede ham som en
gammel Hugaf, Spillefugl og Drikkebroder,
mens han karakteriserer sin senere
Modstander Bernadotte som »en omlobende
Italiener i Marchalsdragt». Det var da
heller ikke underligt, at Prinsen faldt som
et let Bytte for sin Kusines
Efterstræbelser; — thi at hun var den aktive Part ved
Partiets Stiftelse, er der næppe Tvivl om.
Linvald erklærer ganske vist ved deres
andet Möde i Sommeren 1804, at »om
deres Forelskelse var der ingen Tvivl».
Men af Dagbogen faar man rigtignok et
noget andet Indtryk. Skönt han som nævnt
havde stiftet Bekendtskab med hende
allerede det foregaaende Aar, var han paa
Rejsen til Ludwigslust stærkt optaget af
andre Damer, navnlig en Fru Scheele,
hvem han ved Badestedet Nenndorf
»omfavner» og »elsker höjt». Da han saa möder
Kusinen, betegner han hende kun som »den
gode Charlotte med den megen Fölelse;
min bedste Veninde». Han noterer, at
hun siden i Fjor er blevet magrere og
derved smukkere, og at hun har faaet
forlorne Tænder, hvilket er heldigt. Da
hendes Broder, Arveprinsen af
Mecklenburg, vil skyde paa Partiets Stiftelse, holder
Christian Frederik igen, og han finder ogsaa
Kusinen selv vel ivrig. Over for sin Fader
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
