Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Den unge Christian Frederik. Af Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den unge Christian Frederik
Unions senere Oplosning blev »Indledningen
til en materiel og aandelig Rejsning, der
har givet Sverige en Förerstilling i Norden»,
vil man bestride, at der er nogen
Aarsags-sammenhæng mellem disse Fænomener,
ligesom man vil stille sig lidt skeptisk over
for den Paastand, at »först, da alle Nordens
Riger blev fri og selvstændige Stater, var
Muligheden tilvejebragt for Udviklingen af
et nordisk Skæbnefællesskab». Rent
bortset fra, at dette sidste Ord ikke har god
nordisk Klang, har den hidtidige
Udvikling i hvert Fall ikke peget mod denne
Spaadoms Opfyldelse.
Efter sin norske Oplevelse maatte
Christian Frederik for de næste 25 Aars
Vedkommende finde sig i atter at synke ned
til Stillingen som Prins, om end som
Kronprins, og först i hans Livs Aften
forundtes der ham otte Aar som Konge for
anden Gang; et kort Tidsrum, der oven i
Köbet væsentlig var præget af Bryderier
og Skuffelser. Man kan vel til en vis Grad
give Linvald Ret i, at Kongen i denne
Tid ved sin sönder jydske Politik »har været
med til at tilvejebringe Muligheden for, at
Danmark og det danske Folk kunde vinde
(bedre: genvinde) Nordslesvig», og at han i
Danmark ved sit Reformarbejde og sit
Arbejde for Aandslivet »har været med til
at skabe den Nationalbevidsthed, paa
hvilken det danske Folk efter 1848 byggede sin
Fremtid». Men Spörgsmaalet bliver rigtig
nok, hvor stor en Del Christian VIII har
haft i disse to Processer. Det bör ikke
overses, at Kongen var mere
statsretligdynastisk end nationalt indstillet, og at
han vilde have staaet lige saa uforstaaende
over for Tanken om en Deling af Slesvig
som over for Ejderpolitiken. Det er
karakteristisk, at den Helstatsforfatning, han
var i Begreb med at underskrive, da han
bortreves ved Döden 1848, indförte en
Ligestilling af Kongeriget og
Hertugdommerne, der vilde have prisgivet det danske
Nordslesvig til Slesvig-Holstenernes Under-
trykkelse. Og naar Linvald mener, at
Christian VIII baade som Norges og som
Danmarks Konge har været »Statsstyreisens
selvfölgelige Midtpunkt», synes det, som om
Proportionerne her er blevet noget
fortykkede. Det er netop det ejendommelige, at
han hverken inden for Staten eller Folket
blev noget Samlingsmærke. Poul
Læssöe-Müller har rammende sagt om ham: »Skönt
han maa regnes til de betydeligere
Ene-voldskonger, har ingen haft mindre
personlig Autoritet.» Store blev Resultaterne af
hans ærlige Stræben derfor heller ikke.
Linvald ser ganske vist rigtigt, naar han
betoner det naturlige i, at Christian VIII
ikke begyndte sin Regering 1839 med at
give Danmark en fri Forfatning. I
Virkeligheden var det danske Folk endnu i 1848
uforberedt herpaa; det var den nationale,
ikke den konstitutionelle Idé, som skabte
Martsdagenes Begejstring. Det
nationalliberale Parti havde i de foregaaende Aar
forsögt en kunstig Indpodning af
vesteuropæiske Ideer paa det gamle nordiske
Friheds- og Lighedstræ, men först efter
1848 fik de Held med sig. Hvis Kong
Christian VIII over for dette havde
stræbt at skabe noget selvstændigt dansk,
som byggede videre paa det paa Forhaand
givne: Kongemagt, Embedsstand og
Stænderforsamling, kunde man have talt om en
virkelig Statsmandstanke. I Stedet herfor
mundede hans Indsatser ud i det
ovennævnte Misfoster af en Helstatsforfatning, der
ikke alene var unationalt, men ogsaa ved
sit aristokratiske Præg stod i Modsætning
til Tidens Stræben.
At Christian VIII i sine unge Aar havde
lidt Nederlag paa tre Omraader: Som
Officer, som Ægtemand og som norsk Konge,
synes at have efterladt sig varige Spor hos
ham. Han blev usikker og vankelmodig.
Hele Livet igennem var han desuden en
ensom Månd. Han havde ikke Venner
blandt Statsmændene fra Frederik VI :s
Tid, endnu mindre gjaldt dette om de
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
