Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Lorenzo il Magnifico: Nencia fra Barberino. Oversat af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. V. L i n d
Hun er en Hjærtetyv, den Sag er sikker,
til Øjekast er hun skam ikke sen,
og bli’r du ramt, dit Hjærte voldsomt dikker,
mens hendes er saa haardt som Flintesten.
Omkring sig har hun tusind Domestikker,
som hendes Blik har hapset, hver og een;
men hvis et Smil hun en og anden sender,
jeg føler, hvor mit Blod i Hjærnen spænder.
Og hun har tilredt mig, det veed Vorherre,
saa knap jeg svinge kan en sølle Hakke;
men indeni har jeg det meget værre,
og selv min Ædelyst gaar nedad Bakke.
Afsted jeg skumpler som en gammel Kærre,
og derfor kan min Kærlighed jeg takke,
som piner Hjærtet, skønt dets Saar jeg slikker:
den Heks har bundet mig med hundred Strikker!
Hun kunde gaa til Skønhedskonkurrence,
og det i tusind fine Frøkners Midte.
Jeg vædder paa, hun vilde ha’ sin Chance,
for hun kan te sig, og hun Ord kan hitte.
Kulsorte, Øjnene som blank Fajance
frem under hendes blonde Lokker titte,
der hver og een en lille Krølle har,
som tusind Ringe til dem bundet var.
Og hun er formelig en Danserinde,
der ret kan hoppe som et Gedekid,
og som et Møllehjul kan rundt hun spinde,
og klapper Skoen med en Haand saa blid.
Og Buk kan hun til sin Finale finde,
til begge Sider med en Drejning vid,
saa ingen efter den Skrabud vil ænse
de fine Borgerfrøkner fra Firenze.
Fejl har hun ikke, det er klart som Dagen,
saa smal om Liv og baade hvid og rød,
og med et bitte Smilehul paa Hagen,
der gør den hele Pige dobbelt sød,
og en Forstand, der ikke finder Magen.
Den Prøveklud Naturen ej fortrød,
og saa er hun saa frisk og fuld af Brus,
at Godtfolks Hjærter vaagner op bardus.
Min Sandten om den Månd ej vel var rejst,
der i sit Hus saa køn en Kone ha’de.
Med Ret blev Flag paa din Geburtsdag hejst,
fik du en saadan Kornblomst — uden Blade,
og som en Helgen kunde du ha’ knejst
og følt dig fri for alskens Brøst og Skade,
hvis du det Ansigt turde kysse hedt,
saa blødt og hvidt som lækkert Gaasefedt.
556
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
