- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiofjärde årgången. 1945 /
8

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Bersøglisviserne. Af Johannes V. Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bersøglis viserne
Af Johannes V. Jensen

Snorre Sturlasons norske
Konge-sagaer, »Heimskringla», er for Tiden en ny
Oversættelse til Dansk under Arbejde, ved
Hans Kyrre og Undertegnede, saaledes
fordelt at Hans Kyrre overtager Prosaen, og
jeg Kvadene.

En af de mærkeligste Skjalde i det
Tidsrum Heimskringla spænder over var Sigvat,
Hofskjald og højt betroet Månd i Olaf den
Helliges Tjeneste og siden under hans Søn,
Magnus den Gode, i Begyndelsen af den
unge Konges Regering. Sin
Skjaldevirksomhed afsluttede han med det Kvad der
er bleven kaldt Bersøglisviserne, det er, det
aabenhjertige Kvad; han nævnes ikke siden
i Sagaen. Digtet gengives her som en Prøve
paa nordisk Oldpoesi, overført til
Nutidsdansk, paa Originalens Versemaal.

Nogle Forbemærkninger tjener til
Forstaaelse af Digtets Mening og Hensigt.

Snart efter at den unge Kong Magnus var
kommen til Magten i Norge begyndte han
at fare haardt frem mod dem af Bønderne
der havde været Aarsag til hans Faders Fald
i Slaget ved Stiklestad, dræbte nogle og
beslaglagde andres Ejendomme. Bønderne
rejste sig, og Kongen rustede sig allerede til
et Tog mod Beboerne ved Sognefjord, da
Sigvat henvendte sig til ham med det
dristige og advarende Kvad, der havde til
Følge at Hjemmekrigen blev undgaaet, og
at den unge Konge siden optraadte som en
Velgører og Lovgiver for sit Folk. Den
oldnorske Lovbog »Graagaas» blev til i hans
Regeringstid.

Bersøglisviserne begynder med at Sigvat
omtaler sig selv i tredje Person og
tilbageviser hvad der skal være ymtet om, at han
var imod Togtet af Ulyst til selv at deltage
deri:

Jeg hører sige at Sigvat
søger at fraraade Kongen
at rykke i Strid med Sogninger;
selv gaar jeg med i Kampen;
jeg gjorder mig gjerne med Sværdet
og gaar under Kongens Mærke;
men Lovløsheden i Landet —
hvor længe skal den vare?

Hakon, som faldt paa Fitje,
af Folket kaldtes den Gode,
Fjende-Ran han forfulgte,
og Folkets Kærlighed vandt han;
fast holdt siden Folket
ved Adelstensfostres Love,
Mindet derom maner
til Maadehold endnu Bønderne.

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:10:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1945/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free