Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Nogle danske Bøger. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle danske Bøger
af Stuckenbergs og C. E. Jensens inbyrdes
Forhold været paa sin Plads.
Det store Værk begynder med en udførlig
Oversigt over Symbolismens Historie i Europa
— Symbolismen spillede for øvrigt kun en
ringe Rolle for Stuckenberg, medens den i
saa høj Grad prægede Johannes Jørgensen
og Sophus Clausen — derpaa kommer en
indgaaende Redegørelse for Slægten, og
Jørgen Andersen vender sig da til de Aar, da
den unge Pædagog mødte Ingeborg Pamperin,
den Kvinde som paa Godt og Ondt
fuldkommen tog Magten over ham. Radikale i
Datidens Forstand var de begge, men hun
til en Grad, der var lidet vel afvejet. Med
Fanatisme klyngede hun sig til en Mængde
Ideer, der ganske tog Magten fra hende. Frem
for alt maatte man ikke svigte sig selv, det
fornemste var for hende at have Karakter.
Men hun holdt af Overbudspolitiken, ingen
kunde efter hendes Mening være for frisindet
og for yderliggaaende, og det trættede i det
lange Løb. Denne krampagtig aktive Maade
at tage Tingene paa sled hendes Nerver, og
da Viggo Stuckenbergs Indtægter ved
Skolearbejde var minimale, samtidig med at han
altid optraadte som Grandseigneur, der havde
langt mere Foragt for end Forstand paa
Penge, var de økonomiske Sorger konstante.
Men i de gode og glade Stunder havde de
begge en Rigdom i deres
Uafhængighedsfølelse og deres evige Længsel mod Lykken,
som imidlertid ikke vilde lade sig lokke ind
hverken i Hjemmet i Wiedeweltsgade eller i
Gartnerboligen i Lyngby. De mørke Timer
blev flere og flere og de to individuelt
udrustede, som oprindelig havde saa mange
Betingelser for trods alt at kunne have det godt
sammen, gik vild af hverandre. Hans Logik
og hendes Temperament vilde ikke gaa i
Spand. Efter Solskin kom der altid Uvejr,
og Jørgen Andersen viser, hvorledes de to
flaaede hinanden saa Blodet flød. En Dag
søgte Ingeborg Stuckenberg selv Døden. Det
lykkedes ikke. Revolveren klikkede. Saa
flygtede hun til New Zealand og skød sig der
efter nogle trange Tiders langsomme Forløb.
Den Ro og den Lykke, hun saa inderligt
higede efter, kom heller ikke til hende ude i
det Fremmede.
Sladderen tog nu Fart og har holdt sig, til
den vel nu vil forstumme, efter at Jørgen
Andersen har gennemdissekeret Viggo og
Ingeborg Stuckenberg og deres Værker baade
litterært og privat-psykologisk. Det er dyg-
tigt og overbevisende gjort, og det var godt,
det blev netop Jørgen Andersen, som tog
dette Arbejde op, medens det endnu er Tid.
Er han hist og her meget sikker i sine
Meningers Ufejlbarlighed, kan han nu og da
virke en lille Smule arrogant, tilgiver man
ham gærne, fordi han med saa utrættelig
Iver har søgt Sandheden og fundet den midt
i al Virvarret. Alene dette er et Resultat, som
placerer Jørgen Andersen smukt blandt de
danske Litteraturhistorikere, til hvis yngste
Generation han hører.
En ganske særlig Glæde har alle Vurderere
af den lødige og smukt udstyrede Bog haft
ved i det sidste Par Aar opmærksomt at
følge Forlaget Thaning og Appel. Oprindelig
var det kun en gammel men højt anset
Boglade i Hjertet af København, men da de to
unge Bogfagmænd og Entusiaster Godfred
Hartmann og Niels Helweg-Larsen overtog
den, knyttede de et Forlag til. Begyndelsen
var forsigtig og beskeden, men de lagde en
Linie og har fulgt den ufravigeligt. Lønnen
har ogsaa været den, at flere og flere nu søger
Jørgen Andersen.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
