Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Linné i skærgården. Af Otto Gelsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LINNÉ I SKÆRGARDEN
Af OTTO GELSTED
I lange striber duver blomsterduften
igennem kløfter og i hindbærkrat,
og blomsterne har mærkelige navne:
»Enører», »Svensk soldat» og »Dag og nat».
De gamle møre stubbe ligner trolde,
der løber tusindben bag trøsket bark,
det vrimler og det myldrer allevegne,
den hele bjergskov er en Noahs ark.
I luften sværmer hvide blomsterfnug,
og fjernt i dybet kalder gøgens kuk.
Jeg går på klipper mellem lyng og blåbær
og samler ind til mit herbarium
og prøver på at gemme lidt af duften
fra skærgårdsskovens store åbne rum.
En nordisk urskov! Om mig blåner fjorden,
og vinden stryger gennem birk og løn,
og højt som svaler tumler sig libeller,
og solen skinner, og dens glans er skøn.
Da hører jeg i vindens pust en stemme,
og løvet taler ord, jeg kan fornemme:
— Min mor gik tur i haven før min fødsel
og længtes efter vårens atterkomst,
og når jeg græd som barn og var urolig,
faldt jeg til hvile, blot jeg fik en blomst.
Det var som drak jeg ind med modermælken
de grønne enges søde plantesaft,
den vilde flora prydede min vugge
og i mit blod randt urters lægekraft.
En duft fra haven viftede om kinden,
og i det navn, jeg bærer, suser linden.
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
