Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Linné i skærgården. Af Otto Gelsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Linné i skærgården
Velsignet være lærdom, men jeg sanked
en bedre rejsekost for åndens sult
i blomsterløg, der stod ved Møllebakken,
og grøftekantens flor ved Stenbrohult.
0 menneske! imellem sten, metaller,
urter og dyr og stjerner er du sat.
Som Adam vandrer du i Edens have,
og Paradiset blæser om din hat.
Det var min id og deri fandt jeg lykken
at skue den Almægtige på ryggen.
Gå ikke som det kvæg, der æder olden
og ikke aner, hvad det glaner på.
Da skal du lære at de allerstørste
vidunderværker findes i det små.
Med sine vinger brummer humlebien,
græshoppen er en fin violinist,
og elefanten kunde skuffe klipper,
var den i forhold stærk som en torbist.
Og værre er libellen, når den dræber,
end hajens gab og løvens glubske kæber.
Se planterne, der dækker hele jorden!
Det simple græs, der daglig trampes ned
men klarer sig endda, er almufolket.
Hvad var vi alle uden bondens sved?
Som adelsmænd står blomsterne og prunker,
og træer er den trygge borgerstand,
de låve buske kæmper som soldater
og holder vagt med torn og tak og tand,
og svampe strejfer om på øde felt,
når Flora søger til sit vintertelt.
1 Plutons sorte tempel under bjerget
glimrer på væggen stjerner af krystal.
Selv har jeg åbnet næsten alle døre
til Floras skønne grønne blomsterhal.
Men inderst inde står med røde vægge
det høje tempel, Pan er hersker i.
Og alle disse underværker holdes
som på en hånd i hellig harmoni.
Så stor en rigdom! Sløs den ikke bort:
livet er ikke kort, vi gør det kort.
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
