Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - William Scharff. Af Erik Zahle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William S c h ar f †
Reaktion mod Naturalismens Flimren og
dens momentane Bevægelser. Den
frem-vendte Figur fik varig Betydning for
Scharff, og gennem Aarene optræder den
hyppigt i hans Kompositioner; den egner
sig godt til at indpasses i deres logiske
Opbygning.
Skønt den første »Legende» blev malet,
efter at Scharff under sit Pariser-Ophold i
1910—11 havde set paa den tidlige
Kubisme med den mest levende Sympati, er
der dog ingen Spor af Kubisme i den.
Scharffs Tilbøjelighed for Abstraktion tog
først Fart, efter at han i 1914 havde set
Kandinskys Værker paa den baltiske
Udstilling i Malmö. Nu begyndte han at male
sine Nature-morte’r med høje smalle
Former og stærke Linjeføringer, snart maler
han ogsaa en ny »Legende», hvor Sollysets
Brydning i en Dis motiverer Syntesen af
Graner og Husdyr; hele Kompositionen
nærmer sig Billedplanet, Lysbrydningerne
udstraaler radiært fra Solen, som ses øverst
i Billedets Midte lige over en enlig Gran, der
er det eneste, som er gengivet fuldstændigt
og staaende mellem de øvrige svævende og
æventyragtigt ufuldstændige Elementer.
Husdyrenes Verden er flettet sammen med
Naaletræerne fra det prægtige Tisvilde
Hegn i denne Legende, der blev malet 1915
—16. Nu havde Scharff for første Gang
skaffet sig et vidt Felt (ikke blot et stort
Format) for sit Arbejde og skabt et
Samspil mellem sin Følelse for Motivet og sit
Kendskab til de kunstneriske Virkemidler.
Dermed kom ogsaa Forløsningen af
Indtrykkene fra Kubismen og Kandinsky. Man
kan følge Udviklingen i et Par
Hønsebil-leder fra et tøvende kubistisk Eksperiment
til en mere doktrinær Komposition à la
Kandinsky. De blev Gennemgangsled til
den næste Legende, der med sine Husdyr
og Graner minder om den forrige, men
hertil er denne Gang føjet et Par landlige Koner
gentaget ind i Dybden. Den nye
Komposition er i nøje Tilknytning til Renæssance-
Gr anstudie. 1912.
Priv ateje.
kunstneren Andrea Mantegnas
Golgatha-billede i Louvre opbygget som et klart Rum,
hvis Stadier indefter trinvis markeres af de
staaende Figurer. Den folkelige Fortæller
kender baade til Gentagelsens magiske
Virkning og til Motivets trinvise
Videreføring. Scharff kan heri have hentet
Opmuntring, naar han gennemførte sit
landlige Motiv i en aksefast Komposition, der
udfolder sig symmetrisk til Siderne og
tillige gentager sig ligesom ved Spejling ind
i Dybden. I Billedkunsten kan man ganske
vist ikke gaa til Værks paa aldeles samme
Maade som i Fortællekunsten, men der kan
dog være et Slægtskab i Midler. Det er i
al Fald sikkert, at blandt hans store
sammensatte Billeder har de ejendommeligste
været dem, der nærmede sig til eller
ligefrem byggede paa det landlige Æventyr,
eller som havde sit Udspring i
Barndomsoplevelser paa Landet. Disse Billeder,
benævnt »Legender», faar os til at tænke
paa de Folke-Æventyr, der grænser til
Remsen.
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
