Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Nis Petersens Lyrik. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nis Petersens Lyrik
hjem til sin døende mor, tydelige Mærker, mens
Novellen Kom i den sidste Nattevagt er det
lykkelige Tankeeksperiment: Hvis Nis var
kommet. Ligesom Niels (!) til sin Morfar,
gamle Styrmand Rabek, der »laa derude i sin
stue og ikke kunde komme af sted, skønt der
for længst var pebet tredje gang», før Niels
kom og sad »med den afpillede, gamle haand
i sin og strøg den. Aa, der havde været en tid,
da de to ikke forstod hinandens sprog; men
dette sprog forstaa’s til alle tider. . . denne
strygen over en haand, man holder af.»
Fra Holbæk gik turen til København, hvor
Nis Petersen blev Redaktør af Skomagernes
og Garvernes Fagblad. Det var Nytaar 1920.
Og i den strenge Vinter to Aar senere træffes
han saa i Bethesda’s Krypt, hvor Kirkens
Korshær havde indrettet et Natteherberge for
de Hjemløse. De stod i Kø, til der blev aabnet
Kl. 21, og styrtede saa ind for at faa en Plads
ved Væggen. Inden de gik til Ro paa det bare
Gulv, var der nogen, der for Natteroens Skyld
først maate fange og aflive et Par af de »smaa
Graa». Hele dette macabre Sceneri og den
knugende Stemning, som hvilede derover, har
den hjemløse Digter bevaret i sin Poesi:
To hundrede vrag på en bakke
i utalte dynger af lus,
et hundrede revnede altre,
hvis guder er styrtet i grus,
og lige så mange, som dårligt
med smukke talenter holdt hus.
En bakke ituslagne dukker
— en højst miserabel butik,
et knippe solide kalkyler,
som tilfældigvis ikke holdt stik,
to hundrede tusinde drømme
slæbt ind i en vågen rubrik.
En bøn til den almagt, som glemte
dem højt i sin solgyldne sky,
og lidt mildt og uskadeligt thevand,
når solen står op over by,
flankerer det stinkende leje
— og det er den hele meny.
To hundrede viljeforladte
går ud for at redde lidt mad
— to hundrede vender tilbage
ved nat fra den dirrende stad
— to hundrede lægger sig matte
i rækker som sild på et fad.
To hundrede vrag på en bakke —.
Her logerede Nis Petersen indtil April, da
Krypten lukkede. Saa flyttede han og
bemeldte Jørgensen ud paa Høloftet i en
Bonde-gaard ad Husumkanten. Dagene tilbragte de
paa de kommunale Læsesale. Den ene
dyrkende Filosofi, den anden »Tilskueren» og
»Gads danske Magasin». Endnu havde N. P.
intet System i sin Læsning. »Sandalmagernes
Gade» og Forarbejderne dertil, flere Kilo
Sedler, viste, at han fik.
Hvordan tjente han til Livets Ophold? Ikke
ved at skrive, men ved at grave Haver for
Folk. Og var han helt uden Midler, klarede
han sig med tørt Brød en Uge igennem,
indtil han fik lært at tigge Mad ved Dørene og
Wienerbrød hos Bagerne. Penge kunde han
ikke faa sig til at bede om.
Men en skønne Dag var han væk. Han var
blevet hjulpet til Jylland og havde for en Tid
slaaet sig ned i Mariager. Hohøjdigtene i
»Nattens Pibere» er blevet til i denne Periode, en
lille Enklave fuld af Fred og Harmoni.
Rekonvalescensens Idyl efter bitre Saar. Nu
kender han Lægedommen i »Verdens
vidunderligste lille By» og ved, hvor han kan søge
tilbage som en Elsker, der vender hjem efter
sin Troløshed og lægger sit Hoved i den
Elskedes Skød.
Således føier jeg, at jeg vil komme,
og du vil gribe om mit trætte hoved,
og du vil smile bort, hvad jeg forbrød.
Stadighed var imidlertid hans Natur imod.
Verden kaldte. De store Rejser begyndte.
Der gaar Sagn af disse Vandringer, hvor
Digteren naaede det meste af Europa igennem og
klarede sig, som han bedst kunde. Som
Skovarbejder i Finland, Fisker i Norge og
Minearbejder i Sverige. Irland oplevde han flere
Gange. Navnkundigst er den Tur, han foretog
sammen med russiske Tiggermunke fra
Karelen til Bulgarien. Han kendte Zigeunernes
Liv bedre end nogen anden. Han havde deres
Sind og følte sig solidarisk med dem som i
Digtet »Romaniernes ret», hvori er indflettet
Sagnet om Rødkælken ved Frelserens Kors
og om Zigeuneren, der kærligt stjal det fjerde
Spiger og fik det Løfte:
At hver zigeuner til evig tid
for sin barmhjertigheds skyld tør stjæle;
men går hans vej gennem sneen hvid,
og ser han rødkælken isnet falde,
da skal han lægge den mod sit hjerte,
og på sin færd skal den lille broder
med jamren følges af stammens smerte.
Tre Gange var Nis Petersen i Spanien, hvorfra
Inspirationen er hentet til »En tolder i
Tarra-gona» med den fine Hyldest til Hjemmet, hvor
»en ung kone følger fra sin køje/ under ama-
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
