- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiofjärde årgången. 1945 /
394

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Kaj Munks Minde. Af Carl Dumreicher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C ar l D u mr ei cher

Men gennem Luften lysnede et Skær.

Det var som Dannebrog og Danmarks Farver,

det Flag, hvormed vi Fædrelandet arver,

blev bredt for Sønnen paa hans sidste Færd.

I Græs og Gange var brudt frem en Hær

af Blomsterbægre, hvide eller røde,

som rakte Regnens Taarer mod den Døde.

De sænked Kisten øst for Kirkens Kor.
Her kunde Morgenrødens Engel knæle
med Bud fra Paradisets frie Sjæle
og Duggen pryde med sin Perlesnor.
Her værner vi, som lever, nu Dit Spor.
Den onde Vilje kan kun halvt bestemme
og maa tilsidst Guds skjulte Formaal fremme.

Enhver skal høste, som han saar sit Frø,
og Klintens Ukrudt skilles ud fra Hveden.
De dræbte Dig, men gav Dig Evigheden —
en Valfartsgrav, Kaj Munk, i Vedersø.
Alt hvad Du vilde kan jo ikke dø,
men præker over Graven Livets Lære:
Alt for vor Ret, vor Frihed og vor Ære!

Lørdagen d. 8. Januar 1944 blev Kaj Munk begravet fra Vedersø lille Landsbykirke, hvortil der
kun var Adgang for Sognets Beboere og ganske enkelte Tilrejsende. Hans nære Ven, Pastor Dr.
theol. Niels Nøj gaard fra Slagelse talte over ham og oppe fra Orgelet sang Aksel Schiøtz Johannes
Ewalds sidste Digt: »Udrust dig, Helt fra Golgatha». Da Kisten blev baaret ud, var hele
Kirkegaarden dækket med et Tæppe af Kranse, medens Folk fra nær og fjærn stod i tusindvis langs
en lempelig Afspærring.

Sammen med Dansk Forfatterforenings Formand Harry Søiberg havde jeg som Næstformand
overværet den gribende Højtidelighed. Under Hjemrejsen blev mit Tog forsinket af tyske
Troppetransporter. Paa et Provinshotel skrev jeg da om Aftenen i eet Træk dette Digt, som jeg lod trykke
i faa Eksemplarer — foreløbig uden Angivelse af Forfatternavn og Trykkested — og tilsendte dem,
jeg kendte i Følget.

C. D.

394

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:10:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1945/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free