Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Handsken. Efter Robert Browning: The Glove. Oversat af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handsken
»Hvor den staar!» sagde Kongen. »Saa sändt jeg
kan sige, mit Ridderslag vandt jeg
med Hæder, jeg aabent bekender,
at jeg nødigt gaar ned dér hvor dèn er.
Thi to Gange sikkert den Kat ej
vil snappe, før ret den faar fat dig;
og sikken en Mørbrad den hugger,
hvis i dig sine Kæber den lukker.
Men heller ingen forvisst i
mit Følge, pardi! er saa dristig.»
Dog se, medens Kongen end taled
en Handske fra Gitteret der daled
til i Løvens Nærhed den Plads fandt.
Ejerinden, hvis Spøg man lidt hvas fandt,
var den Dame, De Lorge gjorde Kur til,
og som altid sad han paa Lur til
med vel studert Nonchalance
at gribe til Smiger en Chance.
Et Trompetstød har Budskab til Æren:
Let klared De Lorge Barrièren
og kækt efter Handsken sig bukked,
mens Løven i Drømme sig vugged
med Blikket mod Ørkenen fæstet,
hvor den Palmekilderne gæsted.
Men da Handsken først roligt var hentet,
steg han op til den Skønne, der vented,
og i hendes Ansigt den smælded. . .
»Resolut Hjærter Dame du fælded»,
lo Kongen, »Pardi, det var velgjort.
Var det mig, jeg havde det selv gjort!»
Og Herrer og Fruer sig vendte
fra den Ulv de i Faareklær kendte.
Dog ej jeg, for hun havde et Udtryk,
som var hun for Modgangens Skud tryg,
en Ro, saa hun ænsed ej, at der
fra Hoffet lød Spotten og Latter,
som havde i Diglen hun prøvet
Værdien af gyldne Tirader
og ej fundet Guldkorn i Støvet
af alle de lange Bravader.
Ja, vist blev hun smudsig af Asken,
men hvad: hun fik kigget bag Masken.
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
