- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiofjärde årgången. 1945 /
541

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Johannes V. Jensen. Af Fr. Hegel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johannes V. Jensen

vi ikke kan undgaa at samleve med og maa
regne med.

Tænker man sig Js. V. Jensen dumpe ned
i en af Siarns Skove, ned paa en af
Sydamerikas Sletter eller ned paa en Boplads i
Grønland, saa troer jeg at han forudsat sit
Helbred, som det levende Sansemenneske
han er, let vilde kunne glide ind i et saadan
Samfund om Nøden tvang ham. Med et
Skuldertræk vilde han kunne stryge hele
vor Civilisation af sig, og det er vel derfor
han skriver saa godt og ser saa frisk paa
alt det han oplever paa sine Rejser. For
at kunde klargøre hvad jeg mener, vil jeg
tage et Eksempel fra den modsatte Type,
for Eksempel Peter Nansen. Han var
intellektuel, og kun det, hans Sanser havde
ikke Kontakt med Vejr og Vind eller
primitive Mennesker. Har Nansen haft en
Ligtorn eller lidt Gigt har han sikkert ikke
følt Smerter mod Vejrforandring. Satte man
ham ud paa en Græsplæne var han fortabt.
Han vilde ikke kunne trives i barske og
fremmede Egne. Det kunde Js.V. Jensen.
Til Gengæld var hele den Verden Nansen
og hans Type fortrinsvis tumlede sig i og
søgte hen til, Selskabelighed,
Bourgeoisinyheder, Kunstnerliv hos Eliten,
Kon-kurencen i Samfundet o. s. v. kort sagt det
stedlige og øjebliklige Aandsliv, Js. V.
Jensen fremmed og vist ganske uden
Tillokkelse. Det indviklede Aandsliv staar
ham fjernt og han mangler vist helt Evnen
til at sympatisere med det, for ikke sige
forstaa det.

De der ivrigt konkurerer med om Dagens
Ros og Hædersbeviser faar vel nok hurtigere
den eventuelle Belønning, men i det lange
Løb skyder den anden Type, den, der har
Samhørrighed med større Vidder, vistnok
op og bliver staaende paa de andres
Bekostning. Kun at interessere sig for Nuet
giver maaske større Bonus straks, men
sjældent Vægt i det lange Løb. Men de to
Typer kan godt beundre og tildels forstaa
hinanden uden i allermindste Maade at

lade sig paavirke. Rimeligvis har ingen af
dem —■ Js. V. Jensen og Nansen — heller
læst en Linie i den andens Bøger. Js. V.
Jensen beundrede Peter Nansens Person
og netop fordi hans Type var ham saa
fremmedartet saa han vanskeligt dens
Begrænsning. Js. V. Jensen opfatter hele
Tilværelsen gennem sine følsomme Sanser,
Peter Nansen kun det stedlige Aandsliv
gennem sin Intelligens.

Noget af det mest karakteristiske hos
Js. V. Jensen er hans sunde og naturlige
Indstilling overfor de store Problemer i
Livet. Han elsker Børn, ser op til og ærer
Ægteskabet og tager Sygdom, Modgang og
Alderdom med Ro og Taalmodighed. Han
kan følge Intelligens og Kunst langt paa
deres Veje, men naar de naar ud i de
yderste moderne Smagsretninger, som saa
mange snobber for, saa melder han Pas.
Ja, jeg vil næsten gaa saa vidt som at tro,
at til Tider sætter han Haandværket foran
Intelligensen.

Foruden at skrive, hvad der selvfølgelig
er hans egentlige Meddelsesmiddel, har Js. V.
Jensen i mange Aar beskæftiget sig med
Skulptur og udformer sine Børnehoveder
med en egen nænsom og sårt Forstaaelse.
En Nænsomhed han ret sjældent giver Luft
i sine Bøger men heldigvis ofte i sine
Vers. Uden denne sarte Nænsomhed vilde
han ikke have saa mange »fans» som han
nu har, han vilde da i manges Øjne ikke
være helt dansk. Malerkunst siger ham
ogsaa meget. Han kan efter første Blik paa
et Maleri give helt nye Perspektiver for
Billedets Forstaaelse, selv for dem der
kender Billedet grundigt. Han kunde
maaske have nøjedes med at udtrykke sig i
Ler og Farver og dog være blevet tilfreds
med Tilværelsen. Om han nogensinde har
forsøgt at male ved jeg mærkelig nok ikke.
Rimeligvis har han forsøgt og i
Modsætning til saa mange moderne Malere fundet
sin tekniske Viden og Kunnen
utilfredsstillende. Man siger jo at med Talent ser

541

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:10:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1945/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free