- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiofemte årgången. 1946 /
285

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Moderne Skandinavisme. Nogle upolitiske betragtninger. Af Julius Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moderne Skandinavisme

at læse en svensk bog end en tysk eller
fransk. Også den vil få sin store betydning
for udviklingen af den moderne
Skandinavisme.

Såvidt de p. t. herskende stramme
valutarestriktioner tillader det, söger danske
og svenske videnskabsmænd hinanden til
udvexling af tanker og resultater i
kongresser. I afvigte vinter var således »Nordister»,
d. v. s. nordiske filologer samlede i
Köbenhavn. Men foruden disse mere tilfældige
besög, har både Sverige og Danmark faste
selskaber, der dyrker humaniora i
selskabelig form. Et centralsted for skånsk åndsliv
er jo således selskabet »Heimdall» i Malmö,
som förste lördag i hver måned holder
möde med oplysende foredrag og
kunstudstillinger, og som — hvad det i denne
forbindelse kommer an på — har conflux og
samarbejde med det tilsvarende »Selskab
for Historie, Litteratur og Kunst» i
Köbenhavn. Indenfor begrænsede rammer også
vidnesbyrd om den praktiske, moderne
Skandinavisme, som ganske ser bort fra
alle politiske kandestöberier, men finder
glæde i samvær med åndsbeslægtede af et
andet folk, men af samme stamme.
Sam-fölelsen af hvad der åndeligt knytter
Svenske og Danske til hinanden, er stor og
ægte skandinavisk. Ikke mindst på
grundlag af sligt, stilfærdigt samarbejde, blev
le grand geste til, der under krisetiden lod
Svenskerne göre det, der var en
kærlighedens og humanitetens handling, som noget
selvfölgeligt. Noblesse oblige.

Men der er selvfölgelig grænser for hvor
langt man kan og vil gå. Var Sveriges
store skikkelser end i historien omgivet af et
vist skær af romantik, de viste sig dog både
i 1863 og siden hen som realitetens mænd,
der aldrig gav sig hen i politisk
sentimentalitet eller patriotisk fölsomhed. De var
konservative — d. v. s. velbevarende i god

forstand. Fra svensk side er da
gennemgående (fraregnet nogle fagfilologer) vist
liden begejstring for de utopiske forsög, der
fra en enkelt dansk side er vist for at nærme
de to sprog til hinanden ved afskaffelse
eller indforelse af ord, der skulde blive
sprogligt fælleseje, f. ex. i dansk sige
»börje» for »begynde» o. 1. Bevægelsen har
fra dansk side udfoldet sig under mærke
»Sprogforbistringen» (ikke noget ædelt ord).
Men det er ikke vanskeligt at skönne, at en
såden bestræbelse for at fore de to sprog
hinanden nærmere vil göre dem fladere,
ikke berige, men forarme dem ved at
borttage det gennem tradition skabte særpræg.
I og for sig falder »Sprogforbistringens»
program jo ind under den moderne
Skandinavisme. Men det er vel at mærke
mere en negativ end en positiv
Skandinavisme.

De gamle politiske Skandinaver gik
stærkt på og var ikke uvillige til, om så
skulde være, at vælte troner. De vilde
hellere se kong Carl XV end kong Christian
IX på den danske tronstol. De moderne
Skandinaver foretrækker at være
upolitiske og istedenfor lægge vægten på det
åndelige samarbejde, således som
Skandinavismens idé også begyndte, då den
endnu var et vuggebarn. Uviljen mod at
influere på nabolandets indre affærer,
er tydelig. Den moderne Skandinavisme
ynder at gå stille med dörene, den er ikke
pågående, men stilfærdig, inderlig og
hjertelig. Vi skal og kan komme hinanden
nærmere ved dette samvirke mellem
institutioner og personer, men må gensidig
respektere hvert lands, hvert folks
egenart. »Brodernavnet» er smukt, men
misbruges må det ikke.

Og nu »Ord och Bild» — er ikke også det
et vidnesbyrd om moderne
Skandinavismes udbredelse og indtrængen i sindene?

285

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:10:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1946/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free