Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Teatersæsonen i København 1945—1946. Abell, Grieg og Lagerkvist — Det svage Repertoire. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatersæsonen i København
Svagheden i dansk Teater i Øjeblikket er
den manglende Kontakt med den moderne
Verdensdramatik. Det kongelige Teater, som
først og fremmest skal formidle denne
Forbindelse, giver ogsaa Husly til Opera og
Ballet. Det medfører i bogstaveligste Forstand
Bolignød paa Scenen. Og Anneksscenen
(Stærekassen) har kun været udnyttet i
minimal Grad. Desuden har Teatret i Afsavn
af en dramaturgisk Autoritets Dødsdom spildt
Tiden paa adskillige mindreværdige Sager —
og desuden forsømt sin Pligt over for Kjeld
Abell. Svenskerne har i det forløbne Aar f.
Eks. set Sartre, Mauriac, Anouilh, Tennessee
Williams og Koestler paa deres Teatre.
Danmark har ikke præsenteret eet eneste af disse
Navne. Resultatet er bl. a., at den lille Flok
unge lovende Instruktører, som Danmark
faktisk besidder, i første Række Bendt Rothe
og Edvin Tiemroth, — for ikke at tale om
adskillige lidt ældre — forsømmes med udviklende
Opgaver. Vi trænger til, at Stærekassen
udnyttes ioo %, og vi trænger til dramatiske
Konsulenter med Magt til at slaa i Bordet,
Folk, som ikke blot indskrænker deres
Virksomhed til at gennemlæse de indsendte
Manuskripter og Bøger, men som selv tager
Initiativet og holder Øje med Hovedstrømningerne
i Verdensdramatikken. Men Dramaturger
hænger ikke paa Træerne. Der er ikke
opdrættet noget Tillæg paa dette Felt.
Tilgangen er svigtende, og der gøres intet for
at stimulere den. Resultatet viser sig ogsaa
inden for Teaterkritikken. Den bliver mere
og mere journalistisk betonet, Reportage pius
kauserende Domme. Men Teaterkritik er ikke
en Tjeneste, som Dagblade og Tidsskriftei
yder Teatrene. Den er ansvarsfuld Gerning
over for en afgørende Kulturfaktor, en stimu-
Else Skouboe i "Teater".
Tegning af Herluf Jensenius.
Det ny Teater.
lerende og frugtbar Konkurrence, Tjeneste i
en helt anden Betydning af Ordet. Vi ejer
en Præmiebesætning af Skuespillere og
adskillige Iscenesættere i Medaljeklassen. Men
de trænger til Kæmpeopgaver at brydes med,
til Repertoirefantasi hos Teatrets Ledere.
Juni 1946.
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
